
Liam Gallagher smider vanvittig Manchester City-melding
Der er kommet en meget interessant melding fra Oasis-medlemmet Liam Gallagher, der har nyt om skandalen i Manchester City.
Fredag kunne The Athletic således afsløre, at Premier League-klubben er blevet kendt skyldig i størstedelen af de 115 anklager, der er mod klubben.
Her er alt du skal vide om Manchester City-skandalen
Det har efterfølgende ramt overskrifterne verden over, og der bliver hele tiden tilføjet nye lag til historien.
Nu er der så kommet en melding fra en særdeles uventet kant, idet Oasis-sangeren Liam Gallagher har skrevet opsigtsvækkende besked på det sociale medie X.
Gallagher med vild City-melding
– Har lige fået fortalt af nogen i en meget, meget høj stilling, at hvis vi taber vores appel – hvilket vi ikke gør – vil vi får en BØDE og en TRANSFERKARANTÆNE, og det er det.
– Så alle jer desperate, neurotiske sædbobler, I kan bare holde jeres kæft. Kom så, Manchester City, skriver Liam Gallagher på det sociale medie X.
Hvor meget man skal lægge i beskeden fra Liam Gallagher, er nok svært at sige, men som udgangspunkt skal man næppe tage det alt for alvorligt.
Indtil videre er sagen endnu ikke blevet offentliggjort, men forventningen er, at den engelske storklub vil komme til at anke sagen, hvorefter den igen vil blive trukket i langdrag.
Hvornår der vil falde en endelig afgørelse i sagen, er fuldstændig uvist.



















