
Han var bedste mand for Danmark mod Wales
Danmark vandt søndag aften Nations League-kampen på eget græs mod Wales med 2-0 efter en fornuftig anden halvleg med to scoringer.
De første 45 minutter var bestemt ikke prangende, og Wales kunne sagtens have bragt sig foran, men Filip Jörgensen stod i vejen i det danske mål.
Her er alt du skal vide om Manchester City-skandalen
Efter pausen fik Rasmus Højlund og Gustav Isaksen scoret for det danske landshold, der endte med at køre sejren stille og roligt i land.
Dermed kunne det danske landshold sætte de første tre point på kontoen i Nations League-turneringen efter torsdagens nederlag mod Norge.
Han var bedste dansker
På det danske landshold var der flere spillere, der leverede en god præstation, og prisen som kampens bedste spiller blev i Parken tildelt Gustav Isaksen, som de danske tilskuere havde peget på.
Hos DR Sportens fodboldkommentator har Rasmus Højlund, Joakim Mæhle og Gustav Isaksen fået de højeste karakterer efter kampen.
Danmark spiller igen på torsdag hjemme mod Portugal, der dukker op med Cristiano Ronaldo, Bruno Fernandes og mange andre stjerner.
Der er kampstart klokken 20.45, og kampen kan ses på TV 2 og TV 2 Play, mens der også er arrangeret storskærmsarrangement i Fælledparken i København.


















