Annonce
Annonce

Liverpool-stjernes hårde sommer: Klubskifte kollapsede og mistede sit barn

25.09.2026 Kl. 20:01

Sommeren 2026 bliver formentlig aldrig glemt for Liverpool-spilleren Cody Gakpo, som både gennemgik en personlig tragedie og tumult i sin professionelle tilværelse. 

I løbet af sommeren mistede Cody Gakpo og hans mangeårige partner, Noa, deres andet barn – en dreng, der skulle hedde Elijah, i løbet af graviditeten. 

Ifølge The Telegraph var Cody Gakpo til VM-slutrunde, da det skete, men få dage senere scorede han mod Marokko trods den tragiske hændelse. 

Klubskifte var tæt på

Samtidig var der lagt op til, at han var på vej ud af døren hos Liverpool, der var klar på at lade ham gå for at forny offensiven. 

Derfor var han også godt på vej til Manchester City, der havde strikket et bud sammen. I sidste ende valgte Liverpool dog at ombestemme sig. 

Det passede Cody Gakpo, som aldrig havde presset på for at skifte klub, rigtig godt. 

– Det var en meget svær sommer for mig og min familie i forhold til alt omkring fodbold og livet. Jeg lod det bare komme, og så det gik det, som det gik, siger han til The Telegraph. 

Efter Højbjerg-ballade: Brian Riemer afslører sin anfører på landsholdet

– Jeg måtte bare gøre, hvad jeg er god til, og det er at spille fodbold. Jeg kan være meget bekymret om alt, hvad der kan ske eller ikke kan ske. Men det ville ikke hjælpe på situationen vel?

Han er startet denne sæson ganske godt for Liverpool, hvor han er meget vellidt af sine holdkammerater. 

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce