
Landsholdsekspert vraget af TV 2
Forud for Nations League-kampene valgte den sportslige ledelse hos TV 2 at lave en omrokering i forbindelse med dækningen af Danmarks landshold.
Nicklas Bendtner havde fået nyt job, da han var blevet hyret som Premier League- og Champions League-ekspert hos Viaplay. Han var derfor naturligt ikke længere en del af dækningen.
De to faste fodboldeksperter i studiet er nu i stedet David Nielsen og Bo Henriksen, som aldrig selv har spillet på det danske landshold.
Efter Højbjerg-ballade: Brian Riemer afslører sin anfører på landsholdet
De skal stå i studiet sammen med Morten Ankerdal, der har byttet plads med Camilla Martin, som i stedet er røget ned som vært på sidelinjen, hvor hun er helt tæt på spillerne.
Den rolle havde Morten Ankerdal tidligere haft, hvor han var flankeret af Jonas Hebo, men den tidligere Arsenal-spiller er blevet vraget.
I stedet er han blevet erstattet af den tidligere landsholdsspiller Nicolai Boilesen, som ifølge TV 2 passer bedre ind i, hvad tv-stationen vil med sin dækning.
Jonas Hebo er mega ærgerlig
Beslutningen er noget, som har skuffet Jonas Hebo, der overordnet set har høstet store roser for sin formidling af fodbold.
– Det har været en kæmpe fornøjelse med store oplevelser, og jeg kommer til at være savne de store aftener samt være ham som snakker og er tæt på spillerne og holdet, skriver han på Instagram.
– Tusinde tak for de ikke 100, men seriøst tusindvis af hilsener og beskeder gennem de sidste par år og især den seneste måned.
– Selvom jeg er mega ærgerlig og skuffet stopper det ikke her. Vi er lige begyndt; Om lidt drager jeg mod London, Oslo & Paris for at give jer de bedste kampe rundt om DK.



















