
Storklub vil have Florian Wirtz på én betingelse
Liverpool-spilleren Florian Wirtz har været i vælten på det seneste, og der er nu også interesse for tyskeren fra en anden storklub.
Sådan lyder meldingen fra den tyske Bild-journalist Christian Falk, men det er dog betinget af en anden transfer.
Vildt karriereskift: Harry Kane vil dyrke ny sportsgren
For meldingen går nemlig på, at Liverpool ikke vil sælge Florian Wirtz i det kommende transfervindue midt i sæsonen.
Anderledes kan det imidlertid forholde sig efter sæsonen, hvis den dyre midtbanespiller fortsat ikke har formået at leve op til sit prisskilt.
Bayern München viser interesse
Bayern München meldes interesseret i den tidligere Bayer Leverkusen-stjerne, men den tyske gigant vil kun slå til, hvis Michael Olise ikke vil forlænge sin kontrakt og så måske bliver solgt.
For nuværende arbejder Bayern München således intenst på at få den franske stjernespiller til at forlænge sin kontrakt med klubben.
Han er lige nu at regne som en af verdens bedste fodboldspiller, og Bundesliga-mestrene vil strække sig langt for at holde på ham.
Hvis det ikke lykkes, kan Florian Wirtz blive erstatningen. Han har fået stor kritik for sine præstationer i Liverpool, fordi han kostede over en milliard at købe sidste sommer.
Han har dog aldrig fået samme indflydelse hos Liverpool, som han havde for Bayer Leverkusen tidligere i karrieren.

















