
BREAKING: Han bliver ny sportsdirektør i Liverpool
Den engelske storklub Liverpool er på nippet til at have fundet sin nye sportsdirektør efter afskeden for nylig med Richard Hughes.
Sådan skriver The Athletic, der kan berette, at The Reds rekrutterer internt og forventes at ansætte Julian Ward i stillingen.
Kylian Mbappé smider vild Liverpool-bombe i nyt interview
45-årige Julian Ward var tidligere sportsdirektør for klubben i 2022/23-sæsonen efter at have arbejdet sig op gennem rækkerne i klubben, som han kom til i 2012 fra Manchester City.
Dengang informerede han allerede klubben i november 2022 om, at han ønskede at forlade klubben efter sæsonen.
Købte flere profiler til Liverpool
Som sportsdirektør nåede han dog at være med til at hente spillere som Luis Diaz, Darwin Nuñez og Cody Gakpo.
I 2024 blev han så præsenteret som teknisk direktør hos Fenway Sports Group, der ejer Liverpool.
Nu er han så snart på vej tilbage i en ledende rolle hos Premier League-klubben, selvom aftalen endnu ikke endeligt er på plads.
Det forventes dog, at det kommer til at forløbe uden de store vanskeligheder.
Derfor kan han også stå i klubbens transferaktiviteter, når transfervinduet åbner igen i januar.



















