Søren Lerby stod midt i en landskamp for Danmark.

Så kiggede han på uret.

Han havde travlt.

For nogle hundrede kilometer væk ventede Bayern München på ham.

Det var 13. november 1985, og Lerby havde sagt ja til noget, der i dag lyder komplet vanvittigt:

Han ville spille to betydningsfulde kampe på samme dag – i to forskellige lande.

Danmark havde brug for Lerby

Danmark var tæt på noget historisk.

Landsholdet havde aldrig tidligere kvalificeret sig til VM, men nu var målet inden for rækkevidde.

Den sidste kvalifikationskamp mod Irland skulle spilles i Dublin.

Samtidig skulle Bayern München spille pokalkamp mod VfL Bochum i Tyskland.

Lerby var en nøglespiller for begge hold, og Bayern ville ikke undvære ham.

Løsningen blev derfor noget, der næppe ville blive accepteret i moderne fodbold.

Lerby skulle spille for Danmark først.

Derefter skulle han flyves direkte til Tyskland og spille for Bayern.

Planen var vanvittig

Bayern-direktør Uli Hoeneß tog til Dublin i et privatfly. Planen var, at Lerby skulle forlade landskampen tidligt nok til at nå tilbage til Tyskland. Men der var ét problem.

Ved pausen stod der 1-1.

Lerby var stadig på banen.

Han havde fået besked på, at han skulle udskiftes ved pausen, men den danske landstræner Sepp Piontek ville ikke sende ham ud, mens kampen var så tæt.

Så Lerby måtte vente. Og Hoeneß måtte vente. Uret tikkede.

Så kom gennembruddet

Efter pausen kom Danmark foran. Først 2-1, siden 3-1, og så kunne Piontek omsider sende Lerby ud.

Der var kun ét problem:

Nu skulle han hurtigst muligt til lufthavnen.

Lerby fortæller selv, at han nærmest løb direkte fra banen og ind i bilen.

Danmark fortsatte kampen uden Lerby.

Og mens holdkammeraterne kæmpede videre i Dublin, sad Lerby på vej mod Tyskland.

Så gik det galt igen

Privatflyet landede i Düsseldorf, og her ventede endnu en bil. Målet var Ruhrstadion i Bochum.

Det så ud til, at planen faktisk ville lykkes. Det var, lige indtil trafikken stoppede dem. Bilen kom ikke længere.

Lerby var nu få kilometer fra stadion, men tiden var ved at løbe ud.

Så gjorde den danske stjerne noget, der lyder som en scene fra en film.

Han steg ud, tog sin taske og løb de sidste omkring to kilometer til stadion.

Han nåede det – næsten

Da Lerby kom frem til stadion, var Bayern-spillerne allerede på vej til opvarmning.

Men der var endnu en dårlig nyhed.

Bayern-træner Udo Lattek havde allerede valgt sit hold.

Lerby var kommet for sent, og han måtte derfor vente på sin chance, mens han stod i spillertunnelen.

Og da anden halvleg begyndte, kom den. Lerby blev sendt på banen.

Han havde allerede spillet en landskamp for Danmark.

Nu spillede han anden halvleg og forlænget spilletid for Bayern München.

To kampe. To hold. To lande. Én dag.

Bayern-kampen mod Bochum endte 1-1 efter forlænget spilletid.

Danmark kvalificerede sig til VM

Mens Lerby kæmpede for Bayern, havde Danmark fortsat kampen i Dublin.

Det endte 4-1.

Dermed var Danmark kvalificeret til VM for første gang i landsholdets historie.

Og Lerby havde været med til at sikre resultatet, inden han forlod banen for at forsøge at nå sin klubkamp i Tyskland.

Det var en dag, der næsten ikke kunne være planlagt bedre.

Og samtidig så vanvittig, at den næppe kunne gentages.

“Det gør du kun én gang i livet”

Lerby har selv beskrevet dagen som et kapløb mod tiden.

Han skulle fra Dublin til Tyskland, fra landskamp til pokalkamp, og til sidst måtte han bogstaveligt talt løbe det sidste stykke til stadion.

Men han nåede frem.

Og han fik spilletid i begge kampe.

Senere samme sæson blev Bayern tyske pokalmestre, mens Lerby og Danmark forberedte sig på VM i Mexico.

Det er derfor, datoen 13. november 1985 står helt særligt i dansk fodboldhistorie.

For Søren Lerby blev det en dag, hvor han først spillede for Danmark i Dublin, blev fløjet til Tyskland, blev fanget i trafikken og måtte løbe til stadion, før han igen trak trøjen over hovedet og gik på banen.

To kampe. To lande. Samme dag.

Og Søren Lerby nåede begge.