
Tidligere FCK-spiller skal til Aarhus: Nu er aftalen underskrevet
Det er nu bekræftet, at det tidligere FCK-talent Tristan Andrew fortsætter karrieren i Aarhus Fremad. Den 20-årige midtbanespiller vender dermed hjem til dansk fodbold efter blot ét år hos Pogon Szczecin i Polen.
Opholdet blev aldrig til førsteholdsfodbold, da Andrew ikke nåede at spille en eneste kamp for den polske klub.
Det tidligere FCK-spiller har længe været betragtet som et stort talent, men har fortsat sin første seniorkamp til gode. Nu får han chancen for at slå igennem i 1. division, hvor han skal tørne ud på Riisvangen fremover.
David Nielsen roser FCM for én særlig ting efter Brøndby-ydmygelse
– Vi havde Tristan med i pre-season, hvor han gjorde et rigtig stærkt indtryk på os – både som spiller og menneske. Han er en elegant og teknisk midtbanespiller, der evner at bryde modstanderens kæder, både gennem afleveringer og sit drev med bolden, siger Lauritz Hørby til klubbens hjemmeside og uddyber:
– Efter prøvetræningen var vi ikke i tvivl om, at vi gerne ville tilknytte Tristan, hvis muligheden opstod. Den mulighed er kommet nu, og vi er rigtig glade for at få Tristan til Aarhus Fremad.
Den nye spiller kommer fremover til at bære trøjenummer 3 på ryggen.
Brian Riemer udtager landsholdet i dag: Klar besked om Christian Eriksen
















