Annonce
Annonce

FC Midtjylland henter ny midtbanespiller

10.09.2026 Kl. 10:58

FC Midtjylland har sikret sig endnu et spændende talent fra klubbens stærke netværk i Nigeria, som de har stor tiltro til i fremtiden.

18-årige Joseph Okuaghare har sat sin underskrift på sin første akademikontrakt med den midtjyske klub og bliver nu en del af U19-truppen. Det bekræfter klubben fra Herning og Ikast på sin hjemmeside torsdag.

Den centrale midtbanespiller kommer fra FC Ebedei, som er strategisk samarbejdspartner med FC Midtjylland.

Skiftet markerer næste skridt i hans udvikling, hvor han kan følge i fodsporene på Raphael Onyedika og Frank Onyeka, der nu tørner ud for store klubber i udlandet.

Okuaghare er allerede faldet godt til i Danmark og fremhæver især miljøet i klubben.

– Jeg er glad for at være her. Det er tydeligt at mærke, at det er en familieklub. Der går ikke lang tid, før man er inkluderet, så det har ikke været svært for mig at falde til.

Tullberg med klar besked om FCM-rekordindkøb efter fravalg

Roser ny FC Midtjylland-spiller

Samtidig har nigerianeren klare ambitioner for fremtiden.

– Jeg vil arbejde hårdt og forsøge at spille mig til en plads på førsteholdet på et tidspunkt.

Head of FCM Nigeria, Jonas Dal, har fulgt udviklingen tæt og ser store kvaliteter i den unge midtbanespiller.

– Joseph er en spiller, som vi har haft i søgelyset i lang tid. Allerede dengang kunne man se, at der var potentiale både på grund af hans størrelse, spilintelligens og lederegenskaber.

Dal fremhæver desuden hans evne til at organisere holdet og læse spillet.

Ud af det blå: Liverpool lukker kæmpe millionaftale

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce