
Skidt United-nyt: Stjerne scorer kæmpe kontrakt
Manchester United havde sat næsen op efter at købe en ny spiller næste sommer, men det kan nu vise sig at blive meget sværere og dyrere.
I løbet af sommerens transfervindue stod det klart, at klubben gerne ville have en ny venstre back, men Lewis Hall var førsteprioriteten, og ham ville Newcastle ikke sælge.
Vilde Erling Haaland skriver Champions League-historie
Adskillige medier skrev samtidig, at Manchester United havde tænkt sig at forsøge at købe den engelske landsholdsspiller om et år.
Men nu er der kommet en ny melding om den dygtige venstre back.
Det er blandt andre The Times, der kan fortælle, at Lewis Hall har indgået en ny femårig kontrakt med Newcastle.
Scorer stor kontrakt
Den nye kontrakt, som endnu ikke er blevet offentliggjort, gør ifølge The Times ham til en af de bedst lønnede spillere i Newcastle.
Det betyder alt andet lige også, at det bliver væsentligt sværere for Manchester United at købe ham fri af kontrakten med The Magpies.
Lewis Hall regnes som en af de dygtigste venstre backs i Premier League, og han har længe været et varmt emne for større klubber.
Derfor menes det også at være til stor begejstring i Newcastle, at klubben har været i stand til at nå til enighed med ham om en ny aftale.


















