Det slutter her: Cheftræner får sparket i danskerklub
Der er blevet trykket på den store røde knap i Wycombe Wanderers, da danskerklubben nu skal have en ny cheftræner.
League One-klubben har valgt at afskedige cheftræner Michael Duff efter en skuffende periode med resultater, der har haltet siden foråret. Samtidig forlader førsteholdstræner Alex Morris klubben.
Det oplyser den engelske klub på sin hjemmeside tirsdag.
Wycombe meddeler, at ledelsen vurderer, at tiden er inde til at gå i en ny retning. Klubben takker samtidig både Duff og Morris for deres indsats og ønsker dem held og lykke fremover.
Senere tirsdag bliver en midlertidig cheftræner præsenteret, som skal overtage ansvaret på kort sigt.
Fantastisk historie: Dansker kan vinde Ballon d’Or-pris
Danskerklub går nye veje
Trænerskiftet kan også få betydning for danske Anders Hagelskjær, der har været en del af Wycombe siden januar 2025.
Den tidligere AaB- og Silkeborg IF-spiller har været en fast del af Duffs startopstilling og har samlet optrådt 35 gange for klubben.
Den 29-årige forsvarsspiller står nu foran en ny situation, hvor en ny cheftræner skal beslutte, om danskeren fortsat skal være blandt de foretrukne – eller om han skal finde en ny adresse til vinter.
Andetsteds er det kommet frem, at Morten Hjulmand skaber store overskrifter før Liverpool-kampen. Læs mere.
Ud af det blå: Liverpool lukker kæmpe milliardaftale












