Annonce
Annonce

Arteta siger farvel til stjerne: Arsenal sælger ham for rekordbeløb

04.09.2026 Kl. 19:27

Gabriel Martinelli er fortid i Arsenal efter syv år i den engelske storklub, mens cheftræner Mikel Arteta nu siger farvel og tak.

Brasilianeren forlader samtidig London som klubbens dyreste salg nogensinde.

Martinelli er blevet solgt til Al Hilal i Saudi-Arabien for omkring 523 millioner kroner. The Gunners har desuden sikret sig en videresalgsklausul, hvilket betyder, at den samlede gevinst kan blive endnu større.

Salget overgår dermed Alex Oxlade-Chamberlains transfer til Liverpool i 2017, som indtil nu havde rekorden.

Efter Martinellis afsked blev Mikel Arteta bedt om at sætte ord på den tidligere Arsenal-spillers tid i klubben.

– Med Gabi handler det om taknemmelighed. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med ham og være en del af denne rejse, konstaterer Arteta indledende ifølge Football London.

Supercomputer har talt: De vinder Champions League

Arteta roser Arsenal-spiller

Spanieren har samtidig bemærket en markant udvikling hos Martinelli gennem årene.

– Den Gabi, jeg mødte, og den Gabi, der netop har forladt klubben, er blevet enormt forvandlet, både personligt og professionelt.

Arteta fremhæver især brasilianerens betydning for Arsenal.

– Jeg synes, hans indflydelse på klubben, hans ambition, hans kærlighed til spillet og hans måde at være på har hjulpet os med at udvikle os og nå vores mål. Han har været en afgørende spiller, afslutter den spanske cheftræner således.

Martinelli nåede 278 kampe, 62 mål og 36 assists for Arsenal og var med til at vinde både Premier League og FA Cuppen.

Andetsteds er det kommet frem, at Manchester United vil give chancen til et stort flop. Læs mere.

FCM solgte Franculino Djú i stor handel: Nu bliver afløseren gjort til grin

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce