
Manchester United slår til igen: Gennemfører ny handel efter deadline
Mens transfervinduet i England smækkede i, har Manchester United haft travlt i kulissen. Nu er endnu en aftale faldet på plads.
Manchester United var en ud af blot to Premier League-klubber, der holdt helt lav profil på selve Deadline Day. Men i timerne efter at det engelske transfervindue lukkede, har der været stor aktivitet på Old Trafford.
Klubben har netop bekræftet sin anden udlejning efter deadline: Den 20-årige midtbanespiller Jack Moorhouse skifter til den skotske Premiership-klub Dundee på en sæsonlang lejeaftale.
4,6 millioner: Dansk landsholdsstjerne afslører kongeløn
Nyheden kommer lige i kølvandet på en anden United-aftale, hvor det unge danske angrebstalent Chido Obi blev sendt på græs hos hollandske Willem II.
Hvorfor kan United handle efter deadline?
At skiftet til skotsk fodbold overhovedet kan lade sig gøre, skyldes en forskel i reglerne: Det skotske transfervindue lukker først senere end det engelske, hvilket gav United grønt lys til at gennemføre aftalen.
Moorhouse, der er irsk ungdomslandsholdsspiller, kommer fra en stærk periode i karrieren. Efter at have kæmpet sig tilbage fra en alvorlig skade, etablerede han sig på Uniteds U21-hold og snuste til førsteholdstræningen.
Sidste sæson var han udlejet til Leyton Orient i League One, hvor han nåede 24 kampe og bidrog med tre målpoint.
Nu venter næste kapitel i Skotland under cheftræner Steven Pressley, og debuten kan falde allerede i weekenden, når Dundee brager sammen med Hearts.
Rasmus Højlund bekræfter vild transferhistorie

















