
Smidt ud af truppen før brag mod AGF: FCM i fremskredne forhandlinger om gigantsalg
Et kæmpe Superliga-slag mod AGF var knap fløjtet i gang, før et endnu større transferdrama stjal alt fokus.
FC Midtjylland-stjernen Franculino skulle efter planen have startet inde i aftenens topbrag, men angriberen er i sidste øjeblik blevet streget fra truppen. Årsagen er et muligt gigantsalg i de absolut sidste timer af det danske transfervindue.
Claus Steinlein bekræfter: “Det er gået stærkt”
Inden opgøret mod AGF bekræftede FC Midtjyllands direktør, Claus Steinlein, over for TV 2 Sport X, at forhandlingerne om den målfarlige angriber er spidset til på rekordtid.
– Der kommer ikke ild, uden at der er lidt gløder. Der er en grund til, at han ikke er at se ude på kampbanen, og det var meningen, at han skulle med, men det er gået lidt stærkt det sidste halve døgn.
Nærmer sig den helt rigtige pris
Selvom FCM ikke har haft travlt med at slippe deres offensive profiler, tyder alt på, at et interesseret køberbud har ramt et niveau, midtjyderne har svært ved at sige nej til.
– Vi må se, om han er her i morgen. Han har selvfølgelig været super interessant, men vi skal have den rigtige pris, og det ser det ud til, at vi er på vej hen imod, uddyber Steinlein.
En mulig bejler menes at være tyrkiske Trabzonspor, der flere gange har budt på Franculino. Indtil videre er alle bud dog blevet afvist. Det tyrkiske transfervindue lukker først fredag.
I Saudi-Arabien har transfervinduet først deadline 12. oktober, så der er tid nok at løbe på. Noget tyder dog på, at en handel er ved at være oppeover med tanke på den seneste udvikling.
Ny melding om Christian Eriksen efter vilde rygter



















