
Vil snuppe ham foran Liverpool: Arsenal jagter “den næste Mbappé”
Arsenal arbejder på højt tryk før transferdeadline. Mens forhandlingerne om Julián Álvarez fortsætter, har London-klubben indledt samtaler om et 18-årigt stortalent, der allerede kaldes det næste store fænomen i fransk fodbold.
Ifølge mediet TEAMtalk har Arsenal lagt en klar strategi for at forstærke offensiven og kigger nu mod Paris Saint-Germain. Her er blikket faldet på det 18-årige stortalent Ibrahim Mbaye, som Liverpool også har linet op på deres radar denne sommer.
Sammenlignes med Kylian Mbappé
Ibrahim Mbaye er et navn, der spreder begejstring i Frankrig. Fodboldmediet GOAL har allerede døbt den lynhurtige kantspiller “den næste Kylian Mbappé” på grund af hans eksplosive acceleration og direkte spillestil.
Como-scouten Ben Mattinson fremhæver Mbayes “lynhurtige fart” og helt vanvittige smidighed i en-mod-en-situationer.
I den forgangne sæson lå den 18-årige PSG-spiller blandt de bedste 4 procent af alle kantspillere i Europas fem største ligaer målt på progressive løb med bolden per kamp.
Artiklen fortsætter efter billedet.

42 kampe for Champions League-vinderne
Selvom Mbaye fortsat er en investering i fremtiden, har han allerede bevist sig på absolut øverste niveau. Den unge franskmand står noteret for 42 kampe, fire mål og fire assists for PSGs førstehold.
For Mikel Arteta og Arsenal repræsenterer Mbaye den perfekte langsigtede løsning, særligt i lyset af Gabriel Martinellis afgang fra klubben.
Om Arsenal vælger at slå til og snuppe det franske stortalent for næsen af Liverpool inden vinduet lukker, vil de kommende dage vise.
Liverpool-legende havde en bitter fjende på holdet


















