
Liverpool vil handle i Real Madrid efter ny afvisning
Liverpool er blevet afvist igen og igen i dette transfervindue, og nu forlyder det fra The Times, at klubben har henvendt sig til Real Madrid.
Yan Diomande
Bradley Barcola
Ibrahim Mbaye
Yankuba Minteh
De fire spillere har The Reds forsøgt at købe i løbet af sommerens transfervindue, men indtil videre er klubben kun blevet mødt af afvisninger.
Sådan ser du Hull mod Manchester United, som ikke vises på Viaplay
Det har nu ifølge The Times fået klubbens sportslige ledelse til at kigge mod Real Madrid og sende en forespørgsel afsted til den spanske kongeklub.
Liverpool forhører sig om Endrick
Mediet rapporterer således, at Merseyside-klubben har forhørt sig om muligheden for at købe brasilianske Endrick.
Det kommer på bagkant af den seneste afvisning fra Brighton, der vil have over 600 millioner kroner for Yankuba Minteh, som er skadet lige nu og forventes at være ude i et par måneder endnu.
Hos Real Madrid har Endrick fået en plads i førsteholdstruppen af José Mourinho, og tidligere denne sommer er meldingerne gået på, at brasilianeren vil få en chance i denne sæson.
Derfor er der nu også en ret stor sandsynlighed for, at der lander endnu en afvisning hos Liverpool, hvor tiden er ved at rinde ud i dette transfervindue.


















