
Viktor Gyökeres' Arsenal-fremtid tager pludselig en uventet drejning
Viktor Gyökeres kan være på vej væk fra Arsenal efter bare én sæson.
Den svenske angriber har tilbudt sig selv til FC Barcelona, fordi han ønsker at forlade Arsenal denne sommer.
Oplysningerne kommer fra den spanske radiostation COPE, som skriver, at Gyökeres’ agent forsøger at få et møde i stand med Barcelonas sportsdirektør, Deco.
Årsagen skulle være spillerens eget ønske om at forlade Arsenal.
Det er en opsigtsvækkende udvikling, eftersom Gyökeres blot skiftede til Arsenal sidste sommer.
Gyökeres risikerer mindre spilletid
Gyökeres blev Arsenals topscorer i sin første sæson i klubben og var dermed en vigtig del af det hold, der sikrede klubben Premier League-titlen.
Dog har svenskeren ikke for alvor overbevist alle i London.
Arsenal-manager Mikel Arteta ønsker angiveligt at hente endnu en offensiv spiller denne sommer – gerne en profil, der både kan spille som angriber og på venstrekanten.
Det kan få direkte konsekvenser for Gyökeres.
Kai Havertz bliver også jævnligt foretrukket på toppen, og hvis Arsenal henter endnu en stærk offensiv profil, risikerer Gyökeres at starte den kommende sæson som reserve.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Barcelona har et problem i angrebet
Netop den situation kan have åbnet døren til Barcelona.
Den catalanske storklub havde ifølge COPE ikke oprindeligt Gyökeres på listen over aktuelle transfermål.
Men svenskeren har angiveligt selv gjort det klart, at han ønsker et skifte, og det kan ændre situationen.
Barcelona har nemlig haft svært ved at finde en løsning på klubbens angrebsposition.
Atlético Madrid står fortsat fast på, at Julián Alvarez ikke får lov til at skifte til Barcelona. Derudover ønsker Inter ikke at sælge Lautaro Martínez.
Dermed er Barcelonas to mest oplagte løsninger blevet særdeles vanskelige at realisere.
Brian Riemer har fået en stor fordel denne sommer



















