
Paul Pogba er færdig
Paul Pogba er færdig i AS Monaco før tid.
Den franske midtbanespiller havde egentlig kontrakt med Ligue 1-klubben frem til næste sommer, men de to parter har nu valgt at ophæve samarbejdet med øjeblikkelig virkning. Det bekræfter klubben onsdag formiddag.
Det betyder, at den 33-årige verdensmester igen skal på jagt efter en ny arbejdsgiver.
Paul Pogba sluttede sig til Monaco for et år siden med ambitionen om at genstarte karrieren efter en turbulent periode. Opholdet blev dog langt fra det comeback, han havde håbet på.
Skader har nemlig begrænset franskmanden kraftigt, hvorfor det blot blev til seks officielle optrædener for klubben. Nu er eventyret altså allerede slut.
Første aftale på plads: Liverpool vil lukke to kæmpe handler før deadline
Paul Pogba siger farvel og tak
Pogba har samtidig sendt en tak til klubben og dens fans i forbindelse med afskeden.
– Jeg vil gerne takke præsidenten og ledelsen, mine holdkammerater, alle medarbejdere og alle fans, der troede på mig. Det har været en utrolig oplevelse at repræsentere denne klub og fyrstendømmet.
– AS Monaco er en fantastisk klub, og selvom jeg ikke spillede så mange kampe, som jeg havde håbet på, vil jeg altid være taknemmelig for muligheden for at bære deres farver.
Nu venter næste kapitel i Pogbas karriere.
Andetsteds er det kommet frem, at F.C. København køber en landsholdsspiller til spotpris. Læs mere.
Jakob Poulsen sender klar besked før Benfica-kampen


















