
FCK henter landsholdsspiller til spotpris
F.C. København (FCK) har sikret sig endnu en forstærkning, mens de har fået en flyvende start på den nye Superliga-sæson.
Det drejer sig om den 22-årige sydafrikanske offensivspiller Thapelo Maseko, der officielt er ny spiller i den danske hovedstadsklub efter skiftet fra Mamelodi Sundowns.
Maseko har været en eftertragtet profil, hvorfor flere klubber forsøgte at blande sig i kampen om hans underskrift. Blandt bejlerne var Stellenbosch FC, som gjorde et sidste forsøg på at hente kantspilleren tilbage til Sydafrika.
Det lykkedes dog ikke.
FCK får samtidig en spiller med international erfaring. Den hurtige offensivspiller var med Sydafrika ved VM, hvor han gjorde sig bemærket med kampens eneste scoring i 1-0-sejren over Sydkorea.
Dermed har københavnerne sikret sig et offensivt talent med både fart, erfaring og internationalt potentiale.
Det er slut: Han har spillet sin sidste kamp for Arsenal
FCK betaler småpenge for ny profil
Nu meddeler Daniel Nøjsen, der er journalist hos netmediet Bold, at Løverne har betalt et relativt lavt beløb for den nye offensivspiller.
– Det er en beskeden transfersum, som fodbolddirektør Kristjaan Speakman har haft op af lommen for Thapelo Maseko.
– FC København betaler cirka 800.000 euro, svarende til 6 mio. kroner, for den sydafrikanske landsholdsspiller.
Nu er det kommet frem, at Liverpool nærmer sig to store indkøb denne sommer. Læs mere.
Efter Caleb Yirenkyi: Frank Lampard har næste transfer på plads


















