
OB køber stor profil efter skidt sæsonstart
Efter en skuffende og tumultarisk sæsonstart i OB forstærker klubben sig nu med en stor profil, der kommer til fra den næstbedste række.
Det er Tipsbladet, der således kan fortælle, at den fynske klub er meget tæt på at kunne præsentere Vejle-spilleren Christian Gammelgaard.
Kasper Hjulmand får kritik af landsholdsspiller: Jeg havde det ikke sjovt
Den 23-årige offensivspiller blev for blot et halvt års tid siden sat i forbindelse med Brøndby, men dengang forlød det, at Vejle ville have omtrent 30 millioner kroner for ham.
Sidenhen er Vejle rykket ned fra Superligaen, og nu får klubben ikke mere gavn af midtbanespilleren, som formentlig heller ikke koster 30 millioner kroner længere.
Gammelgaard skal forstærke OB
Midtbanespilleren, som har været en stor profil for Vejle senest i Superligaen med masser af mål og assists, er mandag formiddag til lægetjek i Odense.
Herefter kan kan skrive under på en kontrakt med det fynske mandskab, som også søndag præsenterede en offensiv forstærkning i form af Alexander Ahl-Holmström.
Efter de første fire runder af sæsonen har det også været tydeligt, at der skulle tilføjes nye spillere til klubben.
Først råbte Alexander Zorniger højt op om nye spillere, inden han blev fyret, og efter ansættelsen af Thomas Thomasberg har det også været tydeligt, at han har set mangler på holdet i offensiven.
OB har efter sæsonens første fire kampe blot scoret to mål og hentet tre point i alt. I weekenden blev det til et skuffende nederlag på hjemmebane mod oprykkerne fra AC Horsens.


















