Så skete der noget på Vestegnen: Tæt på ny signing i Brøndby
Det ligner, at Brøndby IF er tæt på at sikre sig den østrigske højreback Christopher Olivier.
Brøndby har gennem længere tid været sat i forbindelse med den 20-årige forsvarsspiller, og nu skulle den danske klub være nået til enighed med Stuttgart om en pris.
Det skriver Sky Sports-journalisten Florian Plettenberg, som oplyser, at Brøndby og Stuttgart er enige om en transfersum på omkring 7,5 millioner kroner.
Handlen indeholder samtidig en tilbagekøbsklausul, der giver Stuttgart mulighed for at hente Olivier tilbage for et beløb på mellem 37 og 56 millioner kroner.
Der mangler dog fortsat en sidste formalitet, før skiftet kan blive endeligt.
Christopher Olivier skal gennemgå det obligatoriske lægetjek, som ifølge Plettenberg er planlagt til mandag.
Den 20-årige østriger har hidtil spillet for Stuttgarts andethold og har endnu ikke fået debut for klubbens Bundesliga-mandskab.
Oliviers nuværende kontrakt med Stuttgart løber frem til sommeren 2028.
Hvis lægetjekket forløber uden problemer, ser Brøndby dermed ud til at kunne føje endnu en ung spiller til truppen.
Han blev svigtet af sine egne – men skrev engelsk fodboldhistorie



















