Annonce
Annonce

Nul førsteholdskampe: Nu skal han til lægetjek i Brøndby

09.08.2026 Kl. 11:01

Superliga-klubben Brøndby IF får mandag en ny spiller til lægetjek forud for et skifte fra den tyske Bundesliga-klub VfL Stuttgart. 

Sådan skriver Sky Sport. 

Det er den østrigske U21-landsholdsspiller Christopher Olivier, som Brøndby IF har fået en aftale i stand med. 

Klubben fra Vestegnen betaler ifølge mediet 7,5 millioner kroner for at købe ham hos VfL Stuttgart, som samtidig har sikret sig en tilbagekøbsklausul. 

Bundesliga-klubben vil på et senere tidspunkt kunne købe ham tilbage for en pris mellem 37 millioner kroner og 56 millioner kroner. 

Mandag ankommer den 20-årige højre back til Brøndby, hvor han skal gennemgå det obligatoriske lægetjek og herefter skrive under på sin kontrakt med klubben. 

I løbet af sommerens transfervindue har Superliga-mandskabet jagtet en ny højre back, fordi Sean Klaiber ikke har en fremtid på førsteholdet. 

Nu er den rette mand fundet i form af Christopher Olivier, men det er samtidig en spiller, som ikke har nogen erfaring fra øverste niveau. 

Den 20-årige back har således aldrig spillet en førsteholdskamp i sin karriere. Indtil videre har han blot spillet ungdomskampe for VfL Stuttgart. 

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce