Annonce
Annonce

Christian Nørgaard hyldet af toptræner: Én unik ting siger alt om danskeren

06.08.2026 Kl. 09:00

Den tidligere danske landsholdsspiller Christian Nørgaard er skiftet fra Arsenal til Everton, og han har fået rosende ord med på vejen fra London. 

For Arsenals spanske cheftræner Mikel Arteta har været meget glad for at arbejde sammen med den danske midtbanespiller i løbet af det seneste år. 

Mohamed Salah scorer kassen: Bliver den bedst betalte spiller i Europa med stort skifte

Selvom det kun blev til 20 førsteholdskampe i løbet af den ene sæson, som Christian Nørgaard tilbragte hos den engelske mesterklub, har han efterladt et stort indtryk. 

På sin hjemmeside beskriver Arsenal, hvordan den 32-årige dansker bidrog med sin erfaring og viden til midtbanen, mens Mikel Arteta tager endnu flottere ord i brug. 

Hyldet af toptræner

– Det er en besked af beundring og kærlighed, og jeg er meget taknemmelig for, hvad han bragte med til klubben, og hvordan han hjalp os med at vinde, siger den spanske toptræner.

– Bag kulisserne har andre ikke set, hvad han har gjort. Men jeg mener, at han er en spiller, som har en unik kvalitet til at gøre andre bedre, og bevare en kultur på de højeste standarder. 

– Og så var der hans bidrag på banen, når han spillede og fik minutter. Det var svært at lade ham gå. Jeg forstår, at han på dette stadie i sin karriere har brug for at spille og fuldføre sine drømme, men vi er for evigt taknemmelige. 

Christian Nørgaard har skrevet under på en toårig kontrakt hos Everton, hvor han blev præsenteret onsdag aften.

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce