Annonce
Annonce

Ny kanal: Her sendes AGF mod Sabah i dit tv

05.08.2026 Kl. 10:51

AGF spiller mod Sabah FK i Champions League-kvalifikationen i aften, og det er en ny kanal, der har sikret sig rettighederne til kampen. 

Da Superliga-mestrene i sidste uge sendte polske Lech Poznan ud efter et kæmpe drama, var det mediet Bold, der streamede kampen. 

Bold havde store tekniske problemer i forbindelse med opgøret, og det betød, at mange ikke kunne se kampen. 

Til aftenens opgør i Randers, hvor AGF har midlertidig hjemmebane i Europa, er det dog ikke Bold, der har rettighederne. 

Hvor kan man se AGF mod Sabah?

Det er i stedet Viaplay, der har sikret sig rettighederne til at vise kvalifikationskampen til Champions League. 

Kampen kan derfor ses på både TV3+ og Viaplay, hvor der allerede er optakt fra klokken 17.30. Efterfølgende vil der også være nedtakt. 

Hvem kommenterer kampen?

På sin hjemmeside oplyser Viaplay, at kampen bliver kommenteret af Carsten Sæbye og ekspertkommentator Peter Sørensen. 

Det er ikke oplyst, hvem der kommer til at være i studiet før og efter kampen. 

Hvad er scenarierne for AGF?

Hvis AGF sender Sabah FK ud over de to kampe, venter enten Røde Stjerne eller Hapoel Beer Sheva i sidste runde inden ligafasen. 

Bliver det dermed til et nederlag, venter den portugisiske storklub Benfica i Europa League-kvalifikationen. 

Superliga-mestrene er sikret som minimum at spille ligafase i Conference League.

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce