Barcola nærmer sig Liverpool: PSG har fundet afløseren
Bradley Barcola ser ud til at nærme sig et skifte til Liverpool denne sommer, for nu har PSG også identificeret afløseren for franskmanden.
Tidligere på ugen forlød det fra flere medier, at The Reds er klar til at sende det første bud afsted på offensivspilleren, der kan komme til at koste i omegnen af en milliard kroner.
Lægetjek på vej: FC Midtjylland laver vild handel med storklub
Indtil videre har det været tydeligt, at den franske storklub ikke er parat til at sælge ham for den pris. I stedet vil Champions League-vinderne have omtrent 1,3 milliarder kroner for ham.
Men nu kan der måske være ved at komme nye boller på suppen, for Ligue 1-klubben er i fuld gang med at hente nye kantspillere.
Først nåede PSG til enighed med Monaco om et køb af den franske landsholdsspiller Maghnes Akliouche, og nu der så mere nyt.
Ifølge Fabrizio Romano har PSG nemlig åbnet forhandlinger med Ajax om at købe Mika Godts, som primært spiller på venstre kant.
I første omgang var planen, at Ajax ville beholde Mika Godts, men nu er klubben klar over, at der kan være en mulighed for, at Mika Godts kan skifte klub.



















