Forbereder historisk giga-handel: FCK vil smadre Superligaens transferrekord
FC København er tæt på en defensiv forstærkning, men løverne er på jagt efter mere. Den danske storklub arbejder på et opsigtsvækkende køb af en norsk VM-spiller, som kan blive det dyreste indkøb i Superligaens historie.
Tipsbladet erfarer således onsdag eftermiddag, at FC København meget interesseret i Henrik Falchener fra Viking. Den 23-årige forsvarsspiller er angiveligt klubbens klare førsteprioritet til defensiven, og FCK har gennem længere tid arbejdet på at sikre sig den norske landsholdsspiller.
Det sker samtidig med, at FC København nærmer sig en aftale med Asger Sørensen fra Sparta Prag.
FCK jagter rekordhandel
Hvis FC København lykkes med at hente Henrik Falchener, kan transferen skrive sig ind i Superliga-historien.
Den norske forsvarer har ifølge Transfermarkt en markedsværdi på seks millioner euro, svarende til omkring 45 millioner kroner, og prisen kan potentielt blive endnu højere.
Det vil placere Falchener i toppen af listen over de dyreste spillerindkøb i Superligaen nogensinde.
Den nuværende rekord lyder på 45 millioner kroner, som FC København og FC Midtjylland betalte for henholdsvis Andreas Cornelius og Rasmus Nissen Kristensen.
VM-spiller med stor interesse
Henrik Falchener har markeret sig stærkt i Viking og har samtidig fået opmærksomhed fra flere store klubber.
Forsvarsspilleren var en del af Norges succesfulde VM-trup og fik en enkelt kamp ved slutrunden.
Ifølge oplysningerne fra Tipsbladet er FC København dog meget opsat på at vinde kampen om den norske profil.
Genialt eller helt skørt? Vild United-forvandling for Patrick Dorgu



















