Annonce
Annonce

Efter rekordtransfer: Nu henter Chelsea endnu en stjerne

23.07.2026 Kl. 12:32

Chelsea slog den britiske transferrekord ved købet af Morgan Rogers, men det stopper ikke dér for den engelske storklub på transfermarkedet. 

For Xabi Alonso er sammen med den sportslige ledelse i fuld gang med at sammensætte et slagkraftigt hold til den kommende sæson, hvor ambitionen vil være at kæmpe med i toppen af tabellen. 

Wow: Så meget får Chelsea for at sælge Alejandro Garnacho til Aston Villa

Dertil skal truppen styrkes, og den spanske manager har fået opbakning til at agere på transfermarkedet indtil videre. 

Nu kan transferjournalisten Fabrizio Romano så fortælle, at der endnu en forstærkning på vej til The Blues i løbet af ganske kort tid. 

Handler hos samarbejdsklub

Meldingen går således på, at alle papirer er blevet underskrevet, og at argentinske Valentín Barco forlader Strasbourg til fordel for Chelsea. 

Klubberne, der har et tæt samarbejde, blev allerede enige om handlen tilbage i maj, og nu bliver den så meget snart annonceret. 

Valentín Barco kommer fra en forrygende sæson i den franske liga, hvor han var en stor profil for Strasbourg, og han vender nu retur til Premier League, hvor han tidligere har tørnet ud for Brighton. 

Den 22-årige midtbanespiller, som også kan spille som venstre wingback, har også opnået fem landskampe for Argentina, hvor det er blevet til to scoringer. 

Han var med ved sommerens VM-slutrunde, hvor han dog blot fik 19 minutter i den sidste gruppekamp mod Jordan. 

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce