Arsenal deler trist nyt om stjerne
Onsdag har Premier League-mestrene fra Arsenal bekræftet, at en af klubbens store stjerner ikke kommer i aktion de kommende måneder.
Måske har du allerede gættet, hvem der er tale om, for det har fyldt meget i medierne den seneste uges tid.
For William Saliba blev skadet under VM-slutrunden og måtte udgå med store rygsmerter, og nu er han blevet undersøgt i London.
Specialister har kigget nærmere på den franske landsholdsspiller, og der venter ham nu en periode, hvor han skal genoptræne og derfor ikke kommer til at spille kampe.
Wow: Så meget får Chelsea for at sælge Alejandro Garnacho til Aston Villa
Omfattende undersøgelser har samtidig vist, at en operation ikke er nødvendig, men der venter stadig midtstopperen en længere genoptræningsperiode.
Den tager forsvarsspilleren hul på med det samme, mens han vil blive fulgt nøje af klubbens lægestab.
Hvor længe er Saliba ude?
Arsenal oplyser ikke hvor længe, at han forventes at være ude. Klubben skriver dog, at der vil være tale om en længere periode.
Meldingerne fra diverse medier har indtil videre været, at der vil være tale om en række måneder.
Det betyder, at Mikel Arteta kommer til at skulle starte sæsonen uden sin hjørnesten i defensiven, hvor der nu vil hvile et endnu større ansvar på brasilianske Gabriel Magalhães.
Samtidig kan spanske Cristhian Mosquera komme til at spille mere i det centrale forsvar i begyndelsen af den kommende sæson.



















