Denil Castillo i kæmpe chokskifte kort før Superliga-start?
Ifølge det ecuadorianske medie El Diario er der interesse fra Premier League for FC Midtjyllands midtbanespiller Denil Castillo.
Den 22-årige ecuadorianer imponerede i sidste sæson, hvor han spillede 46 kampe for FCM og etablerede sig som en vigtig brik på midtbanen.
Hans tekniske kvaliteter og store arbejdsradius har angiveligt gjort ham interessant for West Ham, som ønsker at styrke truppen i jagten på en hurtig tilbagevenden til engelsk topfodbold.
Castillo vurderes af Transfermarkt til en værdi på omkring syv millioner euro (52 millioner kroner), mens et bud kan være under opsejling.
Voldsomme scener efter VM-finalen: Han tager kvælertag på spansk stjerne
Ikke kun Denil Castillo er varm på transfermarkedet
Den tidligere Shaktar Donetsk-spiller er dog ikke den eneste FCM-profil, der tiltrækker interesse. Også venstreback Victor Bak kan være på vej videre.
Ifølge franske En Vert et contre Tous følger AS Saint-Étienne den 22-årige forsvarsspiller tæt og overvejer et bud på omkring 30 millioner kroner.
Den arbejdshidsige spiller fik sit store gennembrud i sidste sæson og har udviklet sig til en af Superligaens mest stabile backs, hvor han ligeledes blev udtaget til Brian Riemers A-landshold.
Med flere profiler allerede solgt, herunder Aral Simsir og Junior Brumado, kan FC Midtjylland stå over for endnu et travlt transfervindue.
Nu er det kommet frem, at der er grønt lys til et FCK-comeback for Kamil Grabara. Læs mere.
Præmiepenge afsløret: Så meget tjener Spanien på VM-guld


















