Han meldte afbud til landsholdet - for at tage til konfirmation i familien
Hvis man påstod at Ole Forsing var flittig til træning, så ville man formentlig blive sat i skyggen med et glas limonade, for så havde man vist fået solstik. Forsing var en ægte amatør i ordets allerbedste forstand. Han spillede fodbold for sin fornøjelses skyld.
Ikke just træningsnarkoman
Dét med træningen, det kommenterede han selv en gang da han blev spurgt om mulighederne for at leve af sin sport: ” Professionel fodbold med al den træning havde ikke passet mig. Skulle vi løbe tre gange rundt om banen, så var der flere, der nærmest tog mig med en omgang!”
Forsing var 1903’er i hele sin aktive karriere, men den hårde fysiske træning under Bo Håkonsson var ikke hans livret: ”Men der var en gang, hvor jeg tog fusen på Bosse. Vi var på træningslejr i Rönneby i Sverige, og pludselig var jeg hurtigste mand på en lang tur. -Jeg var lige smuttet gennem en skov og skar en stor del af ruten. Det passede Bosse særdeles godt, da han så mig komme først. Nu havde hans hårde fysisk træning givet pote. Men den historie holdt kun til Allan Michaelsen kom i mål og fortalte om mit lille fupnummer”.
Ambitionerne i retning af landsholdet var også relativt nedtonede. I alt fald meldte han afbud til UK til en landskamp i 1971, da han hellere ville til konfirmation hos en slægtning. Det afstedkom mange år senere, at han fik opkaldt en DAI-klub efter sig: Fremad Forsing Bananen, som en hyldest til den afslappede holdning til elitesporten.
Den danske John Charles
Men når der blev fløjtet op til kamp, så var Ole Forsing ingenlunde doven. Derimod var han en større mundfuld for enhver modstander. Han var stor som et hus og meget ubekvem at rende ind i. Han kunne med glimrende udbytte placeres i midterforsvaret, men var nok stærkest som centerforward. På den måde var han en slags dansk pendant til den walisiske Juventus-kæmpe, John ”Gentle Giant” Charles. Forsings fysiske styrke var imponerende, han sparkede som en hest, og hans hovedspil var af en anden verden. Og så kunne han snildt overraske med tekniske feinschmeckerier.
I 1969 blev han dansk mester med B.1903, og året efter var han på pletten i den sidste og altafgørende kamp mod AaB, hvor et Forsing-mål til slutresultatet 3-2 akkurat sikrede 03’erne mesterskabet på ny. I det hele taget havde tank-centerforwarden en forrygende sæson. Han scorede 18 mål og blev topscorer i 1. division.
Landsholdet fik naturligvis brug for den stærke angriber, og der var heldigvis ikke familiefest hver gang UK kaldte. Ole Forsing debuterede i rød-hvidt i 1970, i et arvefjendeopgør mod Sverige i Göteborg, hvor den kæmpestore forward gjorde livet surt for Björn Nordquist så længe konditionen rakte (dvs. en time). Danmark fik 1-1, hvilket var landskampårets suverænt bedste resultat.
Daffy var for høj for japanerne
I 1971 blev det til yderligere fire landskampe. I juli dannede Forsing angrebspar med Vejles Iver Schriver i venskabskampen i Idrætsparken mod Japan. En klassisk forward-konstellation med en fysisk stærk targetman og en væver tekniker. 1903’eren scorede det danske sejrsmål til 3-2 i en kamp, hvor de relativt små japanere ikke kunne stoppe den garderhøje ”Daffy”. Det afstedkom flere komiske situationer, hvor Ole lykkedes med at drible bolden frem med hovedet, men asiaterne sprang omkring ham.
Udover de i alt 5 A-landskampe spillede Ole Forsing også en enkelt kamp for København i det årlige prestigeopgør mod Provinsen. Det var tilbage i 1963, hvor København vandt med 3-1 i Esbjerg. Forsing overlod dog målscoringen til de to andre Ole’r; Madsen og Sørensen. Desuden blev det også til en B-landskamp (i 1965), og vi skal da lige have med, at 1903’eren fik 8 kampe tilsammen på det danske U- og Y-landshold.
Med i alt 80 scoringer for B.1903 fortjener Ole Forsing afgjort en plads imellem 03’ernes store klublegender. I forbindelse med den årlige traditionsfest i B.1903 for nogle år siden, udtalte han beskedent: ”Det med pladsen på holdet betød ikke så meget for mig. Bare jeg var med, så var jeg tilfreds. Og det var jeg så i perioden fra 1960 til 1973, så tilskuerne havde da en chance for at vænne sig til mig”. Det var ikke så svært. Ole er en, på alle måder, herlig person.
I det ”civile” havde ”Daffy”, som han kaldtes ude på Lyngbyvej, en mangeårig karriere i forsikringsbranchen.
