102 år er en bemærkelsesværdig alder, ingen tvivl om det. Men der er faktisk blevet spillet fodbold i Esbjerg meget længere tilbage. 

Den første klub i den vestjyske fiskerimetropol, Esbjerg Boldklub, blev stiftet helt tilbage i 1898. To år senere trådte EB 98 ind i JBU og i 1901 spillede man den første officielle klubkamp mod Fanø Boldklub. 

I 1911 fik man lokal konkurrence, for Esbjerg Amatørklub blev nemlig stiftet. Naborivalerne indgik i en slags synergi, hvor konkurrencemomentet skærpede de sportslige præstationer og incitamentet til at dygtiggøre sig. Begge foreninger havde ambitioner om at dominere Jysk fodbolds ”sydkreds”, hvor man bl.a. var oppe imod Vejle, Horsens, Kolding og Vejen. Der blev arrangeret opvisningskampe mod københavnske klubber, og i 1921 fik man besøg fra tyske Wilhelmshaven i den første internationale opvisningskamp i Esbjerg. Året efter kom den berømte amatørklub, London Caledonians der udelukkende bestod af skotske spillere der boede i London, på besøg. 

Fusion 

Men det var alligevel for bøvlet med to ambitiøse klubber i samme by, og i 1923 blev der taget initiativ til en fusion. Den lokale presse var meget optaget af processen, og der verserede en heftig debat.

Tiltaget delte vandene. De aktive spillere så gerne en forening af kræfterne og optimering af de sportslige muligheder, men mange af de ældre ville helst holde klubberne adskilt. 

I EAK 11 lukkede man for adgang af passive medlemmer i månederne op til generalforsamlingen, og forslaget blev vedtaget med et smalt flertal. I EB 98 fik man et kvalificeret flertal (dvs. 2/3 af de stemmeberettigede) til at godkende sammenlægningen, så den 23. juli 1924 var fusionen, Esbjerg Forenede Boldklubber, en realitet.

I 1926 rykkede den ”nye” klub op i den jyske mesterrække, og i 1932 kvalificerede man sig for første gang til den landsdækkende 1. division, hvor det blev til pæne midterplaceringer op igennem 30’erne. Det var med spillere som Olaf Brockhoff, Arthur Nielsen, københavneren Jørgen Iversen og den store, stærke centerhalf, Emil Møller. Alle fire repræsenterede Esbjerg fB på landsholdet.

I 1936-38 blev klubben trænet af den berømte ungarer Fritz Molnar, der gjorde en stor indsats for spillets taktiske fremme i provinsen. Selv om det ikke blev den helt store succes, så vidnede det om, at man ikke var bange for at søge kvalificeret inspiration udefra. 

Senere i 1950’erne trænede bl.a. Alf Young Esbjerg, men det blev østrigske Rudi Strittich der for alvor kickstartede den esbjergensiske guldalder. 

Guldalderen

Den meget krævende Stittich blev træner i 1961 og organiserede og strukturerede en taktisk defensiv der var af hidtil uset kaliber i dansk fodbold. Det var med spillere som John Madsen, Erik Gaardhøje og Jens Jørgen Hansen, og østrigeren introducerede halfbacken Jens Petersen som ekstra gardering i centerforsvaret. En rolle som libero/spillende stopper, som på det tidspunkt var ganske banebrydende herhjemme.

Strittichs måske største præstation var, at han formåede at få veteranen og naturtalentet Jens Peder Hansen – Esbjergs største spillerprofil gennem tiderne – til at fokusere på at komme i kondition. Med en sprudlende Jens Peder i offensiven og Danmarks stærkeste defensiv blev Esbjerg danske mestre i 1961. KB scorede ganske vist 21 mål flere end vestjyderne, men forsvaret var så stærkt, at man tog guldet på målkvotient. 

Året efter blev triumfen gentaget, og denne gang med et voldsomt 8-point forspring til B.1913. Der gik kun 16 mål ind på Erik Gaardhøje i 22 kampe. 

Hattricket blev fuldendt i 1963, denne gang med Arne Sørensen som træner. I 1964 nøjedes man med at vinde pokalturneringen, men så vendte Strittich vendte tilbage i 1965 og gjorde Esbjerg til mestre for fjerde gang på fem år efter en tæt kappestrid med Vejle.

Økonomien var ikke tilstrækkelig

Siden blev der længere mellem succeserne. Flere af de store profiler blev professionelle (Carl Bertelsen, Jens Petersen, John Madsen m.fl.). I 1968 vandt Esbjerg sølv, men året efter rykkede klubben ud af 1. division med et brag. 

Den gamle landsholdskæmpe Egon Jensen førte de stribede vestjyder frem til en pokaltriumf i 1976, og i 1979 scorede Esbjerg sit femte, og hidtil sidste danske mesterskab, endnu en gang under Rudi Strittichs ledelse. Det var med profiler som Ole Kjær, Jens Jørn Bertelsen, Ole Madsen og topscoreren, den spinkle Henning ”Müller” Nielsen. 

Egentlig stod Esbjerg stærkt ved overgangen til betalingsfodbold i Danmark, men med årene har perioder med svigtende økonomi alligevel sat begrænsninger. Det amerikanske ejerskab her for få år siden satte nogle kedelige bundrekorder på mange parametre. Heldigvis er Esbjerg fB tilbage på lokalforankrede hænder. Klubben har et smukt stadion, en voksende (og meget entusiastisk) tilhængerskare, og der er udmærkede muligheder for, at vi kan få Danmarks femtestørste by med op i Superligaen igen inden for nærmere fremtid.

Tillykke med de 102 år i dag!

Meritter:

5 x dansk mester

3 x sølv

3 x bronze (senest i 2019). 

Pokalvinder 3 gange (senest i 2013). 

Esbjerg har været repræsenteret på det danske A-landshold af 36 spillere.

Den første var Emil Møller i 1932. Den seneste (debutant) var Jonas Knudsen i 2014.

Flest landskampe: Jens Jørgen Hansen (39).