Annonce
Annonce

AGF's egen formand peger på ét enkelt tab som klubbens største

23.07.2026 Kl. 09:15

Danske mestre. For første gang i 40 år. Hvilken forløsning. Og nu er det fortid.

Nu gælder det mesterskabsforsvaret og den europæiske mulighed for at tjene ”den store boks”.

Manden bag triumfen i fjor var i dén grad Jakob Poulsen! Han formåede, frem for noget, at transformere AGF’s tilgang fra at løbe fodbold til at spille fodbold. Et rent paradigmeskifte.

Hans rolige og ret beskedne fremtoning stod i kontrast til det dristige projekt. Det var ikke noget der imponerede journalisterne. Flere tippede Aarhus’ stolthed blandt sæsonens potentielle nedrykkere. Men Jakobs stil gik rent ind i spillertruppen – og ret hurtigt også hos det entusiastiske fodboldfolk i Smilets By. AGF ikke blot spillede flot og underholdende fodbold. De overstrålede også klart de mere profilerede konkurrenter hos FC Midtjylland, FCK og Brøndby. På alle parametre. Da Poulsen mistede sin midtbaneregissør, Mads Emil Madsen, til F.C. København, ”opfandt” han på stedet Kristian Arnstad i samme rolle. 

AGF var den rette mester, målt på spillemæssig, teknisk kvalitet og offensiv vilje. De to konkurrenter, FCM og FCK, udviste den diametralt modsatte tilgang til spillet i en af historiens dårligste pokalfinaler. 

Derfor var århusianerne også populære mestre overalt (bortset naturligvis fra i Herning/Ikast). Det er skønt når den klub, der satser mest på det kvikke og opportunistiske, angrebsorienterede fodbold, ender med at tage palmerne. 

Men nu er champagnen fortæret og pokalen anbragt på hylden i Fredensvang, og Poulsen og hans mandskab står over for store – og svære – udfordringer. Mestrene kommer i ilden fra starten med en svær kamp mod Brøndby i premieren, og Lech Poznan i kvalifikationen til Champions League.

Truppen:

Sejrs-boblerne var dårligt skyllet ned, før det stod klart, at den defensive styrmand Henrik Dalsgaard stoppede, og at Felix Beijmo og veteranen Patrick Mortensen søgte andre græsgange. Det kunne godt se ud til, at den livlige sydafrikanske kantspiller Gift Links også er på vej væk. Det er en voldsom åreladning, og en kæmpe opgave for sportschef Carsten V. Jensen at finde de rette erstatninger. 

41-årige Jesper Hansen er stadig – trods gentagne forsøg på at finde en yngre afløser – i buret for århusianerne. Men forsvaret foran ham er hårdt ramt. 

”CV” har skrevet kontrakt med den defensive midtbanespiller Jens Jønsson, der dermed kommer hjem til ”De Hvi’e” efter 10 år i udlandet. Desuden ligger det fast, at Rasmus Carstensen er købt fri fra FC Köln, og at Magnus Knudsen (der spillede fremragende i foråret) kommer på permanent kontrakt efter at være udlejet af Holstein Kiel. 

Mikael Anderson er hentet tilbage fra Djurgården, men han skal vise bedre takter end han var i stand til i Stockholm, hvis han skal forstærke midtbanen.

I offensiven skal træner Poulsen håbe, at Kevin Yakob og Kristian Arnstad er i stand til at fortsætte i samme spor som i sidste sæson, og at Tobias Bech kan genfinde sin form fra efteråret 2025. AGF mangler pt. en erstatning for Patrick Mortensen som centerforward, og det bliver nok tyske Janni Serras chance. 

Hold øje med:

Det er ikke ligefrem noget klarsyn, jeg serverer her, for vi så jo allerede i sidste sæson tydelige prøver på Frederik Emmerys potentiale. Men jeg glæder mig i dén grad til at se den 19-årige venstrekants videre udvikling. Han skal formentlig konkurrere med generhvervelsen Mikael Anderson om pladsen på venstre midtbane, og jeg ved godt, hvem af de to jeg ville foretrække i Jakob Poulsens sted. Emmery er en kommende storspiller, hvis han får tillid og albuerum. Denne sæson kan blive hans helt store gennembrud. Det tror jeg også, at trænerteamet i AGF er udmærket klar over. 

Ekspertvurdering:

AGF’s formand Steffen Olesen kender sin klub og sit hold bedre end nogen. Hvad har han at sige til det vanskelige titelforsvar?

”Alle vil slå mestrene, så i enhver kamp skal man hanke ekstra op i sig selv. Det er en god udfordring for AGF og gør holdet dygtigere. Jakob Poulsen har mange ideer og ser muligheder i hver enkelt spiller og i holdet. Han har dygtige medtrænere, defensivt for eksempel Niklas Backmann.

Mht. åreladningen af forsvaret, så er Henrik Dalsgaard klart min klubs største tab i forhold til sidste sæson. Han havde en fænomenal betydning for det hele. Man finder ikke lige en afløser med samme format. Men heldigvis er Frederik Tingager tilbage, og Erik Kahl er der stadig. 

Offensivt leder AGF efter den spiller, som alle andre topklubber går efter: en målscorer. Derfor vil en en-til-en erstatning koste en formue. Hvis ikke der er penge til det, må man gå andre veje, for eksempel ved at spille på en anden måde. Sebastian Jørgensen har været gemt lidt væk, men han er en god målscorer og stærk, sammen med Rasmus Carstensen, som er på vej tilbage efter skade. I de to er der gode muligheder. Og så er der James Bogere. Han har den hurtighed, som vi savnede hos Patrick Mortensen, og han hopper højt til hovedstød.

En afgørende profil? Kevin Yakob. Han har mange stærke sider. Og blev jo ikke overanstrengt for Irak til VM. Ufatteligt at de ikke benyttede ham! 

AGF kan blive mester igen og bør i det mindste spille med om mesterskabet. Det er et stærkt og velfungerende hold”.

Min vurdering:

Det bliver svært for en trup med en del udskiftninger at forsvare titlen. Samtidig har AGF en vanskelig europæisk hurdle foran sig. Og så skal det (desværre) foregå i Randers, idet Vejlby stadionet ikke er godkendt til internationale kampe. Det kommer til at konsumere en del fysiske og mentale ressourcer for truppen. 

AGF har kvalitet nok til en plads i top-4, men realistisk betragtet bliver det nok ikke til et nyt mesterskab.

Forventet placering: 3-4.

Meritter:

6 x dansk mester (1955, 56, 57, 60, 86 og 2026).

8 x sølv (1921, 23, 25, 45, 64, 82, 84, 96).

13 x bronze (1933, 49, 50, 51, 62, 78, 83, 85, 87, 91, 97, 2020 og 2023).

9 x pokalvinder (1955, 57, 60, 61, 65, 87, 88, 92, 96).

AGF har gennem tiderne haft 52 danske A-landsholdsspillere.

Første danske landsholdsspiller: Haldur Lasthein (1925).

Seneste danske landsholdsspiller: Morten ”Duncan” Rasmussen (2016).

Flest landskampe som repræsentant for AGF: Jørgen Olesen (42).

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce