Skiftede til AGF i 2024 - nu vil de af med ham
AGF arbejder på endnu en transfer, mens klubben samtidig gør sig klar til en af de største kampe i nyere tid.
Den nigerianske midtbanespiller Ekemini Ime ser ud til at forlade Aarhus midlertidigt. Talentet blev hentet til AGF på en femårig kontrakt i slutningen af 2024, men efter at være blevet for gammel til U19-holdet er planen nu at sende ham på leje.
Det bekræfter spillerens agent, Philip Mbah, over for lokalavisen Århus Stiftstidende. Formålet er at give den 20-årige midtbanespiller værdifuld erfaring på seniorniveau, inden han på sigt skal kæmpe om en plads på AGF’s førstehold.
Samtidig er al fokus rettet mod tirsdagens Champions League-kvalifikationskamp mod Lech Poznan, der spilles på Cepheus Park i Randers.
Før VM-finalen: Argentina risikerer markant FIFA-straf
AGF gør klar til Champions League-kvalifikationskamp
Østjyllands Politi vurderer, at opgøret ligger tæt på kategorien højrisikokamp, men den begrænsede stadionkapacitet på 9.000 tilskuere betyder, at kampen ikke får den officielle klassificering.
– Vi har et godt indtryk af, hvad vi kan forvente, og vi føler os godt forberedt til kampen, siger politiinspektør Brian Voss Olsen til Campo.
Sportsligt kan opgøret få enorm betydning.
Hvis AGF eliminerer de polske mestre, overtager klubben Lech Poznans UEFA-koefficient og bliver seedet i de næste kvalifikationsrunder.
Det kan give Jakob Poulsens mandskab en langt mere overkommelig vej mod Champions League-ligafasen og et historisk europæisk gennembrud.
Andetsteds er det kommet frem, at Arsenal har været på rov i Tottenham. Læs om den forbudte transfer lige her.
Endelig skete det: Liverpool har fundet stjernen, der skal erstatte Mohamed Salah



















