Donald Trump sender stikpille til Thomas Tuchel
England og Frankrig mødes lørdag aften i bronzekampen ved VM 2026, men allerede inden kickoff har USA’s præsident Donald Trump stjålet en del af opmærksomheden med en bemærkelsesværdig kommentar om Harry Kane og den engelske landstræner Thomas Tuchel.
Under en reception i Trump Tower roste den amerikanske først den engelske anfører, som han tidligere har spillet golf med.
Herefter undrede han sig over Englands taktiske dispositioner i semifinalen mod Argentina, hvor målmageren tit trækker ned i banen for at agere playmaker.
– Harry Kane er en fantastisk spiller. Jeg synes måske, de begik en fejl ved at gøre ham til en defensiv spiller. Hvad ved jeg om fodbold? Men de kom foran og trak deres bedste spiller længere tilbage, sagde den alvidende fodboldekspert med ansvaret for USA.
Præsidenten tilføjede, at England efter hans mening burde have været mere offensive i jagten på en finaleplads.
Nu sker der noget: Yan Diomandé får lønforhøjelse i ny aftale
Donald Trump er ikke alene med kritikken
Kommentarerne kommer efter Englands dramatiske 1-2-nederlag til Argentina, hvor Thomas Tuchel efterfølgende er blevet mødt af kritik fra flere tidligere landsholdsprofiler. Både Wayne Rooney og Alan Shearer har sat spørgsmålstegn ved tyskerens defensive tilgang i særligt anden halvleg.
Trods kritikken står Tuchel fortsat stærkt i jobbet.
Ifølge flere engelske medier har det engelske fodboldforbund fortsat fuld opbakning til landstræneren, som nu får muligheden for at føre England til bronzemedaljer, når Frankrig venter i VM’s sidste kamp for begge nationer.
Andetsteds er det kommet frem, at Argentina risikerer en markant straf af FIFA før VM-finalen. Læs mere.
Michael Olise risikerer fængsel efter VM



















