Bekymret for England-stjerne inden VM-gyser
England står over for en af sine største udfordringer ved VM, når Argentina venter i semifinalen onsdag aften.
Inden storkampen har den engelske legende Gary Lineker dog rettet fokus mod en af landsholdets største profiler, Elliot Anderson.
Midtbanespilleren, der netop er skiftet til Manchester City denne sommer, imponerede stort i kvartfinalesejren over Norge, hvor han var blandt englændernes bedste gennem samtlige 120 minutter.
Lineker var især begejstret for Andersons arbejdsindsats og kvalitet på bolden.
– Elliot Anderson var så god. Hans afleveringer og de diagonale bolde var virkelig imponerende. Han løb og løb i alle 120 minutter, indleder landsholdslegenden ifølge Metro.
Den tidligere topangriber ser dog også en potentiel svaghed, som kan blive afgørende mod en modstander af Argentinas kaliber.
Før VM-brag mod England: Argentina beder om hjælp fra FIFA
– Nogle gange hopper han lidt for tidligt frem. Mod Argentina, Frankrig eller Spanien kan det skabe plads foran bagkæden, lyder den klare vurdering således fra Lineker.
Netop Argentina bliver næste store test for England.
De regerende verdensmestre har inden semifinalen anmodet FIFA om tilladelse til at spille i deres blå udebanetrøjer i stedet for det traditionelle hjemmesæt. En afgørelse ventes dagen før kampen.
Nu er det kommet frem, at en kæmpemæssig Premier League-transfer er blevet kapret. Læs mere.
Nicolai Vallys i kæmpe chokskifte kort før Superliga-start?



















