Fra kricketklub og 10-0-nederlag til danske mesterskaber: OB fylder 139 år
OB fylder 139 år i dag. Det oprindelige navn ved stiftelsen i 1887 var Odense Kricketklub, men det ændredes til Odense Boldklub to år senere. Det var dog først i 1893, man fik oprettet en fodboldafdeling.
Min gode ven, Henrik Busborg, er på vej med et digert værk om OB’s 100 bedste spillere gennem tiderne, og jeg ved at der er rigtig mange der ser frem til den bog. Den kommer også til at omhandle klubhistorien, og jeg skal ikke gå Henrik i bedene, men blot give et lille besyv med i dagens anledning.
Spæd start med stor entusiasme
I 1895 blev der taget initiativ til at invitere AB på besøg til en venskabskamp, og det blev det indtil da største fodbold-event på Fyn. 2-3000 tilskuere overværede AB vinde med 10-0 i opvisningsstil. Men det var en stærkt inspirerende fodboldlektion. En slags ”aha-oplevelse” for spillere og det talstærke publikum. Der var lang vej for OB’erne, men medlemmerne gik frisk til sagen og anlagde baner ved Munke Mose, der blev lavet klubhus og pavillon, og der var en boblende stemning af iværksætteri og fodboldfeber.
Danmarks store fodboldhistoriker, Johannes Gandil, har nogle morsomme anekdoter om Odense Boldklubs spæde begyndelse i sit hovedværk; ”Dansk Fodbold” fra 1937. Gandil beretter for eksempel fra en kamp i Kolding omkring 1902, der udviklede sig spøjst. Banen stod under vand i den ene ende, hvilket forårsagede at en af OB’erne på et tidspunkt var ved at drukne. Men den slags småting hang man sig ikke i dengang. Dommeren, en ældre herre med stort fuldskæg, fløjtede første halvleg af efter 27 minutter, da han mente at ”der skal være forskel på halvlegene”. Efter kampen samlede han spillerne omkring sig og proklamerede, at ”Kolding har fået 7 mål, Odense ingen. Men 2 af målene var offside, så dem trækker vi fra, så resultatet bliver 5-0”. Der var ikke behov for VAR, og bagefter blev der skålet i bajere fra det lokale bryghus i al gemytlighed, inden OB’erne skulle den lange rejse hjem over Lillebælt.
Senere kom de stærkt med. B.1909 og B.1913 var ganske vist hurtigere til at sætte deres præg på dansk fodbolds top, men efterhånden har OB jo opnået en magtposition på Fyn, der nærmest ligner en slags monopol. Det er en position der er bygget op igennem generationer, og ved hjælp af såvel dygtige og ihærdige trænere, ledere og i nyere tid også forretningsfolk.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Selv om den ind imellem har stået på økonomisk smalkost, så kan der ikke være nogen tvivl om, at OB var bedre end konkurrenterne til at tackle overgangen til betalingsfodbold for knapt 50 år siden, og det var måske forudsigeligt, at der med tiden kun var plads til 1 fynsk klub i dansk fodbolds absolutte top. Men der er utvivlsomt mange der husker tilbage med positive minder på en tid, hvor der var 4 odenseanske klubber, der spillede med i den sjove ende af tabellerne.
To taktiske koncepter har formet OB
OB har i mange år været et konkurrencemiljø, hvor der har været en ret indiskutabel tilgang til fodboldspillet. Omdrejningspunktet har først og fremmest været hårdt arbejde og stærke kollektive fællesskabsværdier. Det har afspejlet sig i en spillestil med masser af fysik og fight. Æren for dette konceptuelle grundlag skal utvivlsomt tilskrives Richard Møller Nielsen. Ricardo skabte en klubidentitet og et DNA for OB, formet i hans egen ånd. Han var selv en kompromisløs fighter der altid var i strålende kondition. Som træner indførte han en disciplin og en organisation, der var noget i kontrast med fortiden.
Da Svend Jørgen Hansen i 1942 blev OB’s første landsholdsspiller, havde klubben en ganske anderledes tilgang. Svend Jørgen og angrebsmakkeren Jørgen Leschly Sørensen lavede mål på tykke samlebånd, og OB spillede ”gung ho-agtigt” offensiv fodbold. Det var festligt og underholdende, og det var ud over stepperne, fuld kraft fremad. Det smittede både af på klubbens popularitet og sportslige standard, ligesom det i høj grad styrkede talentudviklingen. OB rykkede frem i bussen i dansk fodbold, og holdet var populært alle vegne.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Da Leschly Sørensen vendte hjem fra sin kolossalt succesrige karriere i italiensk fodbold (og havde udstået sin obligatoriske 2-årige karantæne), var han med til at viderebringe den nærmest ultimativt angrebsorienterede strategi. Den mangeårige træner, ”Lille-Kaj” Hansen bidrog til det positive og seværdige fodbold som klubbens image. Men det var først da Richard Møller Nielsen tog over i 1970’erne, at OB for alvor manifesterede sig som trofæ- og titelkandidat. Vinderen har altid ret, og Ricardo løftede indiskutabelt OB’s niveau på mange essentielle parametre. Hans fodspor i klubben har sat dybe aftryk.
Jeg synes nu alligevel, at der bliver løbet for meget fodbold i Ådalen, og spillet for lidt.
OB skal selvfølgelig være med i toppen af dansk fodbold. Det er der brug for. Opbakningen på lægterne er massiv, og der bliver udklækket talenter i massevis i det kompetente ungdomsarbejde i klubben. Den 139-årige er rask og rørig, og går en fin fremtid i møde. Tillykke, OB!
Meritter:
3 danske mesterskaber (1977, 1982, 1989).
6 sølv (senest i 2011).
5 bronze (senest i 2006).
5 pokaltitler (senest i 2007).
