Annonce
Annonce

Ikke Gift Links: Europæisk storklub forhandler med AGF-stjerne

08.07.2026 Kl. 10:54

AGF risikerer at miste endnu en af profilerne fra den historiske mesterskabssæson.

Denne gang er det Kristian Arnstad, der er kommet i søgelyset hos Sporting CP, som har Morten Hjulmand på holdkortet lidt endnu.

Ifølge den portugisiske journalist Flavio Costa er Lissabon-klubben i konkrete forhandlinger om den norske midtbanespiller.

De Hviee kræver efter sigende omkring 75 millioner kroner, mens den portugisiske storklub forsøger at presse prisen ned ved at sammensætte en aftale med bonusbetalinger.

Arnstad var en af de helt store profiler i den seneste Superliga-sæson med ni mål og fire assists. Den tidligere Anderlecht-spiller spillede en afgørende rolle i AGF’s mesterskab og har efterfølgende tiltrukket sig stor interesse fra udlandet.

Nedtælling på Anfield: Nu afgøres skæbnen for overflødig Liverpool-stjerne

Flere profiler kan være på vej væk

Det offensive omdrejningspunkt med det norske pas er ikke den eneste AGF-spiller, som vækker opsigt på transfermarkedet.

Gift Links er fortsat et varmt navn hos RC Lens, der ifølge flere medier allerede har fået afvist et bud på omkring 22 millioner kroner. Dialogen mellem klubberne fortsætter dog fortsat.

AGF har allerede sagt farvel til et væld af store navne

Et nyt salg vil komme oven i en sommer med store forandringer i Aarhus.

Klubben har allerede taget afsked med Felix Beijmo, Patrick Mortensen og Henrik Dalsgaard.

Spørgsmålet er derfor, hvor mange nøglespillere cheftræner Jakob Poulsen kan undvære, inden det begynder at få konsekvenser for AGF’s muligheder for at forsvare mesterskabet og avancere i Europa.

Andetsteds er det en realitet, at en nation klager til FIFA, da de vil have dommerne smidt ud af VM. Læs mere.

Efter to rekordhandler: Tottenham klar med 741 millioner for ny stjerne

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce