Annonce
Annonce

Efter hemmeligt møde i USA: Newcastle i dyb panik over vildt Arsenal-kup

01.07.2026 Kl. 18:19

Der udspiller sig i disse timer et transferdrama i skyggen af VM-slutrunden i Nordamerika. Det handler om Newcastles ubestridte leder og anfører, Bruno Guimaraes, hvis fremtid på St. James’ Park i den grad hænger i en tynd tråd.

Panikken har nu ramt Newcastles sportslige ledelse, efter spillerens personlige repræsentant, Alexis Malavolta, har lagt et yderst opsigtsvækkende billede op på de sociale medier. Her poserer han side om side med de verdenskendte ‘super-agenter’ Giuliano Bertolucci og Kia Joorabchian – to mænd, der har tråde direkte ind i hjertet af Arsenals transferafdeling.

Ifølge The Chronicle frygter Newcastle nu reelt, at løbet er kørt, og at Mikel Arteta er ved at lande den brasilianske stjerne.

Bruno Guimaraes har i forvejen taget VM med storm, hvor han med sine fire assists i turneringen pt. er en af slutrundens absolut mest iøjnefaldende profiler. Men mens hans markedsværdi eksploderer i Nordamerika, ulmer frustrationerne i baggrunden. Newcastle missede i den forgangne sæson kvalifikationen til europæisk fodbold, og det har angiveligt fået den 28-årige midtbanegeneral til at genoverveje sine karrieremuligheder.

Arsenal forsøgte sig allerede i sidste uge med et verbalt bud på lige under £45 millioner. Det blev prompte afvist af Newcastle, men The Gunners har ikke tænkt sig at give op.

Newcastle i kæmpe krise: Kan miste hele midtbanen

For Newcastle er timingen intet mindre end en katastrofe. Klubben har i dette vindue allerede måttet sælge Anthony Gordon, og sideløbende er Sandro Tonali “tættere på end nogensinde” på et skifte til Tottenham.

Hvis klubben også mister sin anfører, krakelerer hele projektet under ejerne fra Saudi-Arabien. Newcastle er desperate og klar til at tilbyde Guimaraes en historisk guldrandet kontraktforlængelse, men ifølge meldingerne har Arsenal-interessen allerede “drejet hovedet” på brasilianeren.

Arsenal forbereder nu et nyt, forbedret bud på £65 millioner, hvilket de håber og tror på, kan tvinge Newcastle til forhandlingsbordet, da Guimaraes ikke har en frikøbsklausul i sin nuværende aftale.

Thomas Nørgaard i ekstase: Brøndby bekræfter ny transfer

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce