Annonce
Annonce

Trist nyt for Kasper Hjulmand

26.06.2026 Kl. 13:45

⚽ Få de seneste Premier League-nyheder direkte fra PLBOLD i Google: Følg PLBOLD nu

Kasper Hjulmand har været sat i forbindelse med Burnley, men nu peger alt på, at den tidligere danske landstræner bliver overhalet indenom. Ifølge britiske medier er klubben tæt på at ansætte Craig Bellamy som ny cheftræner.

Kasper Hjulmand må tilsyneladende se langt efter et comeback i engelsk topfodbold.

Den tidligere danske landstræner har været nævnt som kandidat til cheftrænerposten i Burnley, men nu ser Premier League-nedrykkerne ud til at have truffet deres valg.

Ifølge talkSPORT er Craig Bellamy meget tæt på at blive præsenteret som klubbens nye manager.

Forhandlingerne er langt fremme

Det britiske medie skriver, at forhandlingerne er taget markant til de seneste dage.

Klubben forventes at betale omkring én million pund for at købe Bellamy fri af sin kontrakt som walisisk landstræner.

En officiel præsentation vurderes nu kun at være et spørgsmål om tid.

Hjulmand må fortsætte jagten

Hvis Burnley vælger Bellamy, betyder det samtidig, at Kasper Hjulmand må fortsætte jagten på sit næste trænerjob.

Den 53-årige dansker blev tidligere på året afskediget som cheftræner i Bayer Leverkusen efter en skuffende sæson, hvor klubben sluttede som nummer seks i Bundesligaen.

Siden har Hjulmand været sat i forbindelse med flere trænerjob rundt om i Europa, men endnu uden resultat.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Den danske cheftræner Kasper Hjulmand har haft overvejende succes i Bayer Leverkusen siden sommer. Nu henter han en stor stjerne.
Foto: IMAGO

Bellamy kan forlade Wales

Craig Bellamy skrev ellers så sent som tidligere på måneden under på en kontraktforlængelse som landstræner for Wales frem til 2028.

Alligevel ser han nu ud til at være klar til at vende tilbage til klubfodbolden.

Den tidligere Premier League-profil overtog Wales i 2024, men formåede ikke at føre nationen til VM efter et nederlag til Bosnien-Hercegovina i playoff.

Nyt trænerskifte kan være på vej

Ifølge talkSPORT er den tidligere Brøndby-træner Steve Cooper blandt favoritterne til at overtage jobbet som walisisk landstræner, hvis Bellamy skifter til Burnley.

Dermed kan ét trænerskifte sætte gang i en større rokade på den europæiske trænerscene, mens Kasper Hjulmand fortsat må vente på sit næste store job.

Steve Cooper blev fyret i Brøndby IF i maj.
Steve Cooper blev fyret i Brøndby IF i maj. Foto: IMAGO

Han kunne have fået en stor landsholdskarriere – men valgte sin egen vej

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce