Personlig aftale i hus: Arsenal tæt på at hente Premier League-fænomen
Arsenal ser ud til at have udpeget Aston Villa-stjernen Morgan Rogers som et af sommerens absolut største transfermål.
Ifølge flere engelske medier er de regerende Premier League-mestre klar til at tage næste skridt i jagten på den engelske landsholdsspiller, hvor de officielle forhandlinger mellem klubberne ventes inden for de kommende uger.
HandOfArsenal rapporterer yderligere, at den mundtlige aftale mellem parterne er på plads, mens forhandlingerne om prisskiltet skulle være den helt store lus i hovedbunden på Mikel Arteta og kompagni.
Stjerner hjælper med at lukke Arsenal-transfer
Mens England kæmper om VM-succes i USA, foregår der samtidig et intenst transferarbejde bag kulisserne.
Arsenal-profilen Declan Rice skulle efter sigende spille en central rolle i forsøget på at overtale landsmanden til et skifte til Emirates Stadium. Sammen med Bukayo Saka og Eberechi Eze arbejder han angiveligt på at sælge visionen om Mikel Artetas projekt til den 23-årige offensivspiller.
Rogers leverede en imponerende sæson med 14 mål og 12 assists for Aston Villa og har tiltrukket sig interesse fra flere europæiske storklubber. Chelsea nævnes blandt bejlerne, men rapporter peger på, at Arsenal og Bayern München er de mest attraktive destinationer for englænderen.
Transferbombe sprænger midt under VM: Mesterklub klar til at hente Mohamed Salah
Arsenal klar til at trimme klubben
Samtidig tænker cheftræner Mikel Arteta og sportsdirektør Andrea Berta også langsigtet. Klubben arbejder på en aftale for det georgiske stortalent Andria Bartishvili, mens flere nuværende spillere kan være på vej ud.
Gabriel Jesus, Gabriel Martinelli, Leandro Trossard, Christian Nørgaard og Fabio Vieira nævnes blandt de profiler, klubben vil lytte til bud på. Senest har der også været meldinger om, at Martin Ødegaard kan ende med at blive solgt.
Alt tyder dermed på, at The Gunners går en særdeles travl sommer i møde, hvor både nutidens og fremtidens stjerner står højt på ønskelisten.
Nu er det kommet frem, at José Mourinho svinger øksen i Real Madrid, hvor en stjerne nu får sparket. Læs mere.


















