Mogens Berg Pedersen bliver 82 år i dag.

Mogens kom til verden under besættelsen. I et interview med fodboldhistorikere- og forfatter Henrik Busborg fortalte han for et par år siden:

”Min far sagde altid, at jeg skulle have været en biografbillet, men så blev der luftalarm”.

Bemærkningen er karakteristisk for den lune odenseaner, som undertegnede har mødt adskillige gange, blandt andet i forbindelse med Gandil-Selskabets symposium på Gillestedvej (B.1909) i 2025.

Mogens’ noget ældre bror spillede i B.1909, og var med til at vinde klubbens første danske mesterskab i 1959, så det lå i kortene at lillebror skulle følge i de ”røde” fodspor.

God med venstrebenet

Mogens var høj og fysisk stærk. Han headede formidabelt og var god i duelspillet. Men hvor skulle han placeres? Han havde forudsætningerne for at blive topspiller på mange positioner.

I B.1909 spillede man teknisk fodbold, helt konceptuelt og således også i ungdomsrækkerne. Mogens udviklede en fremragende sparketeknik, også med venstreskøjten. Det gjorde udslaget. I dansk fodbold var der altid behov for angribere med anlæg for at sparke med venstre. Berg blev venstre wing.

I 1961 spillede han tre kampe på ynglingelandsholdet, dét som vi i dag klassificerer som U-19. De unge danskere tabte til Norge i Oslo, men vandt overraskende med 4-3 over Sverige i Rønne, og desuden med 5-0 over Finland.

I svenskeopgøret spillede Mogens venstre wing og scorede et af de danske mål. Leif ”Osten” Nielsen fra Frem nettede to gange og Vejles Karsten Lund en. For Sverige var to kasser af den senere stjerneangriber, Ove Grahn, ikke nok.

Året efter blev det til to U 21 landskampe, 1-0 over Finland og 2-2 mod Holland. I den sidstnævnte kamp indgik Berg i en stærk forwardkæde med Tommy Troelsen, Knud Pedersen, Jørgen Ravn og Kjeld Thorst.

Mogens fik førsteholdsdebut for 09’erne i foråret 1962 mod Esbjerg, og han klarede sig så godt, at han fik plads i pokalfinalen – også mod Esbjerg.

Pokalvinder og mester

Det var to ret forskellige spilkoncepter der konfronterede hinanden den Kristi Himmelfartsdag i Idrætsparken. Og to udenlandske trænere. Walter Pfeiffers 09’ere med det flydende og polerede tekniske bold, personificeret i boldkunstneren John Danielsen, og på den anden side løbestærke Esbjerg med Rudi Strittichs stramme defensive struktur.

Det var også dansk fodbolds to bedste centerhalfs der mødte op. Esbjergs benhårde John Madsen var frygtet af alle angribere i 1. division, men B.1909’s Bruno Eliasen kom bedst ud af opgøret og blev kåret som ”Pokalfighter”. Palle Hansen sendte finalens eneste scoring i nettet bag Erik Gaardhøje, og så kom trofæet med til Kochsvej.

Esbjergenserne løb til gengæld med mesterskabet, også året derpå, men i 1964 brød Mogens Berg og 09’erne den vestjyske stime. Sidste spillerunde blev en sand gyser. Foran et rekordstort publikum i Idrætsparken vandt ”De Røde” med 1-0 over KB i en match hvor den altid sortklædte keeper Svend Aage Rask spillede sit livs kamp.

Berg spillede en fremragende sæson og blev belønnet med tre kampe på U-landsholdet (tre sejre – og igen over Sverige), og så i november med udtagelse til A-landsholdet.

Kanonkamp i Bologna gav prof-kontrakt

Landskampåret afsluttedes med en turné til Sydeuropa og Israel. Danskerne tabte med 4-2 til Grækenland i Athen, men Mogens fik en fin debut på en uvant plads som højre wing og scorede det ene af de danske mål. Efter en 1-0-sejr i Israel kom danskerne på en hård prøve i den tredje og sidste kamp på turen, da det gjaldt Italien i Bologna.

Italienerne stillede med et vanvittig stærkt mandskab med Facchetti, Trapattoni, Bulgarelli, Janich og den unge diamant, Gianni Rivera. Til de 35000 tilskueres højlydte irritation spillede danskerne højst overraskende bedst, og Henning Enoksen svingede et venstrebens svirp ind bag Mantova-keeperen Negri.

Det danske spil blev dog hæmmet af, at Bent Hansen blev skadet, og det betød at Mogens Berg måtte ned og agere højre halfback. En opgave han løste til UG med kryds og slange. Først et kvarter før tid fik Italien udlignet, og et par sene mål af Bulgarelli og Pascutti gav støvlelandet en hårdt tilkæmpet og ret kneben sejr.

I spillerbussen efter kampen råbte en kæk Tom Søndergaard ud af vinduet: ”Næste gang sender vi A-holdet”. Et afbudsramt dansk mandskab havde leveret en stærk præstation.

Mogens var blot 20 år og etableret i dansk topfodbold og nu også på landsholdet. Der gik rygter om professionelle tilbud fra Italien, men det blev skotske Dundee United der løb med stortalentet.

Med træner Jack Johnson som mellemmand købte Dundee Berg og den store angriber Finn Døssing fra Viborg.

De to ”vikinger” passede godt til hårdheden og mentaliteten i skotsk fodbold. De var begge jættestærke og mentalt svære at hyle ud af den. Publikum på Tannadice Park elskede deres to danske kæmper – og i øvrigt de to svenske legionærer, Örjan Persson og Lennart Wing.

Ligaen var særdeles stærk på det tidspunkt. De skotske klubber gjorde det godt i de europæiske turneringer, faktisk på det tidspunkt bedre end de engelske.

Dundee formåede at slå Barcelona ud af Messeby Cup turneringen (der senere omdøbtes til UEFA Cuppen), men ”Big Mo”, som Mogens blev kaldt derovre, var desværre ude med en alvorlig rygskade.

I sommeren 1967 var han blevet spilleklar, og tog med Dundees trup til Dallas, hvor en lokal matador havde lejet hele holdet til en 7-ugers sommerturnering, hvor de optrådte under navnet Dallas Tornado.

Omskolet til stopper

Rygskaden gjorde en forskel for Berg. Han mistede en del hurtighed og måtte omlægge sin pågående spillestil. Han vendte hjem til Danmark og B.1909 i 1968 og blev omskolet til centerforsvarer. Her kom hans blik for spillet og det gode hovedspil til sin ret.

Da DBU åbnede landsholdet for de professionelle i 1971, blev Mogens udtaget til premieren med ”det nye landshold” i Portugal. Det blev en trist omgang, for danskerne tabte med hele 5-0, men Mogens har senere, med et glimt i øjet, ofte understreget, at han kun tabte 1-0, for han måtte udgå med en skade efter knapt en halv time.

Derefter spillede han yderligere 4 landskampe dét år, med størst succes mod Skotland der blev besejret i Idrætsparken med 1-0 på et flot frisparksmål af Finn Laudrup. 8 landskampe var alt for lidt for en spiller med det potentiale, men i Mogens’ bedste fodboldår var han spærret pga. den professionelle levevej i Skotland.

1971 blev også året hvor 09’erne vandt deres (hidtil) sidste trofæ, da Frem blev besejret med 1-0 i pokalfinalen.

Midt i 70’erne lagde Mogens støvlerne på hylden. Han arbejdede som typograf i henved 40 år i Fyens Stiftstidende.