Annonce
Annonce

Henrik Dalsgaard skaber store overskrifter i England

05.06.2026 Kl. 13:02

Henrik Dalsgaard har indstillet en glorværdig karriere, hvor det blev til tre danske mesterskaber med tre forskellige klubber.

Karrieren tog for alvor fart i AaB, hvor de bolsjestribede vandt The Double tilbage i 2014. Nogle år efter tog forsvarsspilleren turen til Belgien, hvor det blev til en enkelt sæson for Zulte Waregem.

Herefter røg Henrik Dalsgaard til Brentford, hvor han endte med at blive en stor profil for danskerklubben.

Fra 2017-2021 var den energiske højre back en vigtig brik på Thomas Franks Brentford-mandskab, hvor han til syvende og sidst var med til at sikre oprykning til Premier League.

Det blev til 153 kampe for The Bees, som han endte med at forlade til fordel for FC Midtjylland i oprykningssæsonen.

I klubben fra Herning og Ikast vandt han ligeledes mesterskabet i 2024, mens han i 2026 sluttede karrieren af i AGF. Aarhusianerne lod sig krone med det første mesterskab i 40 år, hvor Dalsgaard var en sand leder for Jakob Poulsens hvide kæmpere.

Nye tider på Anfield: Derfor er Andoni Iraola det perfekte match med Liverpool

Henrik Dalsgaard bliver hyldet

Nu modtager han en hyldest fra Brentford, der har sendt en hilsen til danskeren på X.

– Efter at han trak sig tilbage som aktiv spiller, vil vi gerne lykønske Henrik Dalsgaard med en fantastisk karriere og ønske ham alt godt fremover, skriver den tidligere arbejdsgiver fra det vestlige London således.

Nu er det kommet frem, at Christian Nørgaard har fået løbepas af Arsenal til at finde en ny arbejdsgiver denne sommer. Læs mere om den danske stjerne her.

Transfermelding: Liverpool sprænger banken for PSG-stjerne

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce