Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Albert Grønbæk skifter klub og får lang kontrakt

02.06.2026 Kl. 07:38

Den danske offensivspiller Albert Grønbæk har ifølge Bold fremtiden på plads, og han mangler nu stort set blot at underskrive en kontrakt. 

Mediet rapporterer således, at der kun mangler nogle få detaljer, inden den tidligere AGF-spiller forlader franske Rennes permanent, hvor det startede godt, inden han røg ud i kulden. 

Det førte til, at han i den forgangne sæson blev udlejet til tyske Hamburger SV, og hos Bundesliga-klubben har han gjort det så godt, at det nordtyske hold vil købe ham. 

Så meget koster han

Meldingen går på, at Hamburger SV betaler knap 34 millioner for at købe Albert Grønbæk, som kommer til at få en kontrakt frem til sommeren 2030 med klubben. 

Aktuelt er Albert Grønbæk en del af det danske landshold, som han blev udtaget til efter en god afslutning på den seneste sæson. 

Kan give en ny start

Et permanent skifte kan måske være med til at kickstarte hans karriere igen efter et par svære år, hvor han har været forbi flere klubber. 

Han var blandt andet et smut i Premier League hos Southampton, men det blev slet ikke nogen succes for den tidligere Superliga-profil, som for alvor brød igennem hos norske Bodø/Glimt.

Onsdag kan han komme i aktion for Danmark, når der venter en udekamp i Belgien mod DR Congo. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce