Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Udnævnt til Champions League-finalen: Han er Arsenals helt store lykkebringer

29.05.2026 Kl. 16:06

Vil du være først med rygterne, transfers og historierne alle taler om? Vælg PLBOLD som nyhedsleverandør på Google – så går du ikke glip af noget.

Spændingen stiger til kogepunktet forud for weekendens historiske Champions League-finale i Budapest mellem Arsenal og Paris Saint-Germain. Nu har UEFA officielt sat navn på den mand, der får det enorme ansvar med fløjten, og det vækker opsigt.

For Arsenal er lørdagens finale mod de forsvarende mestre fra PSG intet mindre end klubbens vigtigste kamp i tyve år. Det er nemlig kun anden gang i historien, at London-klubben har spillet sig hele vejen til finalen i Europas fineste klubturnering.

Sidst det skete vat i 2006, hvor modstanderen hed FC Barcelona, og det endte med et kontroversielt drama, da klubbens tyske målmand Jens Lehmann modtog et rødt kort tidligt i kampen, hvilket knuste Sol Campbells og Arsène Wengers drømme om trofæet i slutfasen.

Nu skal The Gunners forsøge at fuldføre en historiske “The Double” efter Premier League-triumfen, og UEFA har netop afsløret, at det bliver den 42-årige tyske topdommer Daniel Siebert, der skal lede slagets gang.

En sand lykkebringer

Udnævnelsen af Daniel Siebert er blevet modtaget med julelys i øjnene hos den engelske storklub. Den rutinerede tysker ligner nemlig den ultimative lykkebringer for Mikel Artetas mandskab.

Således har London-klubben vundet samtlige tre kampe, hvor Daniel Siebert har passet fløjten. Det tæller blandt andet den nervepirrende Champions League-semifinale mod Atlético Madrid og kvartfinalen mod Benfica.

Men Arsenal skal ikke føle sig alt for sikre. Modstanderne fra den franske hovedstad, Paris Saint-Germain, kan nemlig fremvise en næsten lige så skræmmende statistik under tyskerens ledelse. PSG har vundet tre ud af fire kampe med Siebert på banen, hvor den eneste ridse i lakken kom tidligere i denne sæson, da franskmændene blev holdt til et målløst 0-0-resultat mod Athletic Club i ligafasen.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Daniel Siebert skal passe fløjten i lørdagens Champions League-finale mellem PSG og Arsenal. Her er han i samtale med Jackson Irvine fra St. Pauli.
Daniel Siebert skal passe fløjten i lørdagens Champions League-finale mellem PSG og Arsenal. Her er han i samtale med Jackson Irvine fra St. Pauli. Foto: REUTERS/Fabian Bimmer

Tysk kontrol i VAR-vognen

Daniel Siebert, der tidligere har dømt ved både EM 2020 og EM 2024, står over for sin karrieres største opgave, da dette er hans allerførste europæiske finale.

Han får massiv tysk assistance på sidelinjen af linjevogterne Jan Seidel og Rafael Foltyn, mens schweiziske Sandro Schärer fungerer som fjerdedommer. Skulle der opstå kontroversielle situationer på banen, er det også et tysk makkerpar, der sidder i det varme sæde i VAR-vognen, da Bastian Dankert og Robert Schröder har fået tildelt video-ansvaret.

Dommerteamet vil nok håbe, at de undgår at få en hovedrolle i det, der tegner til at blive årtiets mest intense fodboldgyser.

LÆS OGSÅ: Jakob Poulsen i chok: Nu mister AGF endnu en spiller

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce