Ny transfermelding om Kasper Dolberg
FC Midtjylland er i gang med at forberede sommerens absolut største transfersensation i dansk fodbold. Ulvene vil hente landsholdsangriberen Kasper Dolberg hjem til Superligaen i et historisk millionkup.
FC Midtjylland har sat kursen mod at brillere i tre turneringer i den kommende sæson i form af Superligaen, Oddset Pokalen og ikke mindst Europa League. Og spydspidsen i det projekt skal efter alt at dømme være Kasper Dolberg.
Midtjydernes sportschef, Kristian Bach Bak, har allerede over for fanmediet Sort Snak bekræftet klubbens varme interesse. Nu er der vitale nyheder i kulissen: Ifølge mediet Campo er Kasper Dolberg nemlig “ikke uinteresseret” hvad angår et sensationelt skifte til den jyske hede, hvor lynget gror i vilden sky.
Ajax-oprydning åbner døren på klem
Selvom Dolberg viser grønt lys, er en operation af denne kaliber alt andet end ligetil. Særligt fordi den hollandske storklub Ajax Amsterdam står midt i et historisk stormvejr efter en katastrofal sæson. Klubben sluttede på en skuffende femteplads og reddede med nød og næppe en europæisk billet i en nervepirrende straffesparksafgørelse mod Utrecht i sidste weekend.
Klubbens nye sportsdirektør, Jordi Cruyff, er i gang med en gigantisk udrensning, og her kan Dolberg-salget blive en realitet af to årsager. Først og fremmest vil Ajax gerne slippe for den tårnhøje hyre, som danskeren løber rundt på. Dernæst hedder det sig, at hollænderne vil forsøge at få så meget hjem af købsprisen på Kasper Dolberg, der i sommeren 2025 lød på svimlende 75 millioner kroner.
Før Ajax overhovedet kan slippe Dolberg – der trods alt har scoret 10 mål på 2.066 minutter i denne sæson – skal klubben dog løse et andet gigantisk angrebsproblem. Den hollandske landsholdsstjerne Wout Weghorst har nemlig kontraktudløb om en måned, og den tidligere Manchester United-angriber nægter at forlænge.
Kasper Hjulmand færdig i Tyskland: Henter afløser i Premier League



















