Efter Gordon: Barcelona tæt på nyt Premier League-kup
FC Barcelona har sat gang i en offensiv transferstrategi denne sommer, hvor de spanske mestre jagter store profiler til Hansi Flicks projekt.
Efter flere år med økonomiske udfordringer sender klubben nu et markant signal til resten af Europa med en række opsigtsvækkende handler og nye stjernenavne på vej til Camp Nou.
Stort chok i Chelsea: Cole Palmer sælges for 690 millioner
Det største scoop indtil videre er uden tvivl købet af Anthony Gordon, der snart falder på plads. Den engelske landsholdsspiller er på vej til Barcelona i en handel, som ifølge internationale medier samlet kan ende på tæt på 700 millioner kroner inklusive bonusser.
Transferguruen Fabrizio Romano har allerede meldt sit velkendte “Here we go”, mens Gordon ventes i Spanien til lægetjek og den officielle præsentation i denne uge.
Den 25-årige kantspiller bliver samtidig en af klubbens bedst betalte profiler med en løn på omkring 300.000 pund om ugen, der svarer til cirka 2,6 millioner kroner. Handlen skaber samtidig stor tvivl om Marcus Rashfords fremtid, da Blaugranas økonomi gør det svært at hente begge offensivspillere permanent.
Bemærkelsesværdig nyhed: Han ydmygede Danmark – nu lander han på officiel pengeseddel
Barcelona klar til næste transfertræk
Men Barcelona stopper angiveligt ikke her.
Ifølge journalisten Jose Alvarez fra El Chiringuito TV arbejder klubben nu også på et nyt stort kup i form af Bernardo Silva.
Den portugisiske stjerne er fri på markedet efter sit farvel til Manchester City, og meget tyder på, at han drømmer om et skifte til den catalanske storklub.
Kreatøren er på papiret et perfekt match med La Liga-klubben, hvor han kan bringe den fornødne rutine til midtbanen.
Nu forlyder det, at Kamil Grabara er klar til at forlade Wolfsburg, der officielt er rykket ned i 2. Bundesliga. Den polske keeper kan vende retur til F.C. København, hvor han tidligere har været en profil. Læs mere.


















