Tottenham taber gyserkamp: Nu får én stjerne kæmpe kritik
Tottenham havde en gylden mulighed for at sikre sig overlevelse i Premier League, men Roberto De Zerbis tropper faldt sammen mod Chelsea.
På Stamford Bridge startede gæsterne fra det nordlige London lovende, men ud af det blå stemplede Enzo Fernandez ind i kampen med en langskudsscoring.
I anden halvleg fik The Blues en gave af Tottenham-forsvaret, der ikke fik afværget et relativt ufarligt indlæg. Andrey Santos stod det helt rigtige sted inde i feltet – og brasilianeren svigtede ikke. 2-0.
Efter 74 minutter bragt Richarlison spændingen tilbage i opgøret med en nem scoring, men der faldt ikke flere mål på Broen.
Derfor skal det hele nu afgøres på søndag, hvor Spurs har en hjemmebanekamp mod Everton. Her skal der hentes en sejr eller spilles til par, hvis de skal vide sig sikre på at blive i ligaen.
West Ham har nemlig to point op til London-klubben, hvorfor de med en sejr over Leeds og et Tottenham-kollaps kan redde sig fri fra nedrykning.
Manchester City ansætter Enzo Maresca – men han var ikke førstevalg
Tottenham-stjerne får heftig kritik
Randal Kolo Muani høster ikke særlig meget ros hos mediet The Standard efter opgøret i det vestlige London.
– Hans afslutninger var alt for mangelfulde, selvom han kom i nogle gode positioner. Han blev udskiftet med James Maddison, da Spurs søgte mere kvalitet i det sidste tredjedel.
Den franske offensivspiller scorer karakteren 5 ud af 10.
Destiny Udogie, Mathys Tel, Joao Palhinha og Conor Gallagher får den samme karakter, men ikke samme kritik.
Nu forlyder det, at Xabi Alonso vil foretage en kæmpe udrensning i Chelsea, hvor kun tre stjerner er fredet. Læs mere.


















