Præmiepenge afsløret: Så meget tjener Arsenal på PL-guld
Arsenal kan se frem til en kæmpe økonomisk gevinst efter det engelske mesterskab, der er landet i storklubben for første gang i 22 år.
I det nordlige London er begejstringen enorm. Efter Manchester City snublede mod Bournemouth, kunne Arsenal endelig lade sig krone som kongerne af Premier League efter tre tredjepladser i træk.
Manager Mikel Arteta kaldte efterfølgende triumfen for historisk.
Senere på måneden venter en Champions League-finale mod PSG i Budapest, hvor endnu en historisk skalp kan blive en realitet.
Men tilbage til spørgsmålet. Hvor meget har den rød- og hvidklædte klub tjent på at vinde den bedste engelske række?
Manchester City ansætter Enzo Maresca – men han var ikke førstevalg
Arsenal tjener kassen efter Premier League-titel
The Gunners er garanteret omkring 96,9 millioner pund fra Premier Leagues faste centrale fordeling. Det svarer til cirka 850 millioner kroner og består af tv-indtægter fra både det engelske og internationale marked samt kommercielle aftaler.
Som mestre får Arsenal samtidig den største præmie for førstepladsen: 53,1 millioner pund, hvilket svarer til cirka 466 millioner kroner. Derudover kommer ekstra tv-penge, fordi Arsenals kampe ofte bliver vist direkte. Det vurderes at indbringe yderligere 26-28 millioner pund, svarende til cirka 228-246 millioner kroner.
Samlet betyder det, at Arsenal forventes at tjene mellem 176 og 178 millioner pund alene fra Premier League. Omregnet til danske kroner er det cirka 1,54 til 1,56 milliarder kroner. Og det er uden de ekstra bonusser, der kan komme fra sponsorer som Adidas og Emirates.
Det meddeler Daily Express.
Nu forlyder det, at Xabi Alonso vil foretage en kæmpe udrensning i Chelsea, hvor kun tre stjerner er fredet. Læs mere.


















