Kanonskytten
Vi har haft nogle forrygende langskytter i dansk fodbolds historie. Ikke overvældende mange, men nogle stykker der har skilt sig markant ud.
Anton Olsen og Carl Skomar’ Hansen var de mest bemærkelsesværdige i førkrigstiden. 93’eren Anton ”Kanonen” Olsen sparkede så hårdt, at folk i fuldt alvor diskuterede om han havde blyindlæg i støvlerne.
Da han tæskede et brandhårdt langskud fra 35 meters afstand ind bag den hollandske målmand i OL-semifinalen i 1912, skrev den neutrale OL-observatør i sin kamprapport, at det var heldigt at keeperen ikke prøvede at få hånden på. Ingen havde set noget lignende.
Carl Skomar’ sparkede efter sigende så hårde og rene flugtere, at bolden kunne ramme overliggeren og falde ned på den anden side af midterlinjen.
I 1960’erne havde vi to kanonskytter i dansk fodbold: Flemming Nielsen og Henning Enoksen. ”Fyrværkeren” og ”Nokke” kunne – som de eneste dengang – ”krølle” bolden, som man sagde, altså give den et skru. Det mestrede Finn Laudrup også, om end Finns forbilledlige teknik først og fremmest gav frisparkene præcision, frem for fart.
Jan Mølby scorede et uforglemmeligt frisparksmål mod Tjekkoslovakiet i 1987, men vi fik for lidt af ”møllerens” skudstyrke på landsholdet. I det hele taget har vi haft for få kompetente skytter i rød-hvidt, selv om Mikkel Damsgaards vidunderkasse mod England i EM-semifinalen i 2021 står helt klart i erindringen.
De to bedste danske langskytter jeg har set, er så afgjort Lars Højer og Robert Skov. Evnen til at sparke brandhårdt og præcist fra meget lang afstand, og formå at få kuglen til at brække og skrue, er noget visuelt ganske enestående og forbløffende.
Svend Jørgen Gerner Andresen fejrer 76-års fødselsdag i dag.
Skudstærke Skov
Robert Faxe Skov, der i dag fylder 30, ejede en unik kompetence udi dødboldafslutningerne fra distancen. Det blev især stillet til skue, da han bankede 29 kasser ind, mange på spektakulære frispark, i sæsonen 2018-19 for F.C. København.
Det blev uhyre udslagsgivende for FCK’s mesterskab dét år. Det var desuden tilstrækkeligt til både at blive topscorer og sætte Superligarekord.
Skov kom oprindeligt fra Sejs-Svejbæk til Silkeborgs ungdomsafdeling, og fik debut på U-18 landsholdet i 2013 med to scoringer i en testmatch mod Schweiz.
Siden var den skudstærke kantspiller med ved OL i Brasilien i 2016, og på U-21 landsholdet ved EM-slutrunden i Italien i 2019. Med 11 mål i 25 opgør på U-21 fik Skov vist prøver på sine evner som afslutter. Det blev til 10 scoringer for Silkeborg i 2017, og året efter købte FCK ham.
Han debuterede på A-landsholdet undere Åge Hareide i 2019, og scorede 3 gange i de to EM-kvalifikationsopgør mod Gibraltar.
Topscorerværdigheden og Superligarekorden banede vejen for et salg til tyske Hoffenheim for omkring 75 millioner kroner. Bundesligaklubben begyndte ret hurtigt at omskole Skov fra wing/kantspiller til back/wingback.
Det synes jeg egentlig var en ret dårlig idé. Roberts forcer har aldrig ligget i det defensive. Den første sæson gik imidlertid udmærket. Det blev til 31 Bundesligakampe. Men så begyndte skaderne at vælte ind.
De pokkers skader
I 2025 talte en artikel i Tipsbladet sig frem til, at han var gået glip af 47 kampe på seks sæsoner. Efter hvert skadesforløb er fulgt en genoptræningsperiode, et comeback – og en ny skade.
I de ”gode” perioder er det blevet til et par landskampe pr. år. Senest i 2023, hvor Kasper Hjulmand gav ham chancen i EM-kvalifikationsopgøret mod Kasakhstan, hvor Skov spillede højre back og scorede to gange på hurtige opløb. Samlet har han opnået 14 landskampe og scoret 7 gange.
Et klubskifte til Union Berlin i vinteren 2024/25 har desværre ikke befriet Robert fra at være forfulgt af skader. Denne sæson har været nærmest helt spildt.
Kanonskytten er transferfri her til sommer. Er karrieren forbi efter den megen slitage? Eller kan der blive et comeback i en dansk klub?
