Ornstein smider United-bombe: Han bliver ny cheftræner
Manchester United ser ud til at have fundet stabilitet både på banen og på trænerbænken.
Efter en turbulent periode har Michael Carrick imponeret stort som midlertidig cheftræner og står nu til at blive belønnet med jobbet på permanent basis.
I de 15 kampe, Carrick har stået i spidsen for holdet i denne sæson, har han leveret stærke resultater med ti sejre, tre uafgjorte og blot to nederlag.
Den flotte statistik har været med til at overbevise klubbens ledelse om, at englænderen er den rette mand til at føre holdet videre.
Ifølge oplysninger fra både troværdige The Athletic og velinformerede Fabrizio Romano er Manchester United og Carrick allerede enige om de overordnede rammer i en aftale, der holder englænderen i den røde del af Manchester.
Til sommer sker det: FC Midtjylland skriver transferhistorie
Han skriver under med Manchester United
Kontrakten ventes at løbe over to år med mulighed for yderligere et års forlængelse. Kun de sidste detaljer mangler angiveligt at falde på plads, før aftalen kan offentliggøres.
Udviklingen kommer efter anbefalinger fra klubbens CEO Omar Berrada og fodbolddirektør Jason Wilcox, som begge skulle have peget på Carrick som den ideelle løsning. Sir Jim Ratcliffe har angiveligt bakket op om beslutningen.
Andetsteds er det kommet frem, at Xabi Alonso nærmer sig et nyt job i Premier League. Læs mere.

















